Stedmoder Gartneriet


Clematis


Clematis
Latin: Clematis
Familie: Ranunkelfamilien, Ranuncu'laceae
Dansk: Klematis


Clematis er egentlig både stauder og slyngplanter. Men jeg mener at de mest kendte er slyngplanterne, så derfor er de placeret derunder. Ind til videre vil denne artikel også kun beskæftige sig med slyngplanterne.


Der findes rigtig mange forskellige clematis, og jeg mener selv at det er en af de bedste (slyng-) planter man kan have i haven. Den er nem at passe, nem at beskære og den blomstrer meget længe. Grovt set, kan man dele clematis op i storblomstrende og småblomstrende. De storblomstrede er forædlede typer, hvorimod de småblomstrede er normalt arter af clematis.

Storblomstrede clematis blomstrer normalt meget længe, nogle helt fra sidst i maj til frosten sætter ind. Men de blomstrer sjældent så overdådigt som arterne, de småblomstrede. De blomstrer så til gengæld ikke så længe, dog med visse undtagelser.

Clematis trives bedst i en kølig, dybmuldet og fugtighedsbevarende jord. De kræver rigeligt med vand og regelmæssig gødningstilførsel.

Clematis er mere eller mindre selvhæftende, så den selv kan kravle opad. Men den hægter sig fast ved at sno sine blade omkring espalier eller hvad den nu gror i. Selvom den selv kan klatre, kan den dog ikke klatre opad f.eks. en træstub uden grene, eller en stolpe. Et almindeligt espalier kan den sagtens klare. I mit drivhus har jeg f.eks. nogle metal-stolper, som de ikke kunne klare. Den viklede jeg noget kyllingetråd omkring, og plantede en clematis ved. Denne clematis har blomstret fra sidste uge i maj og helt indtil frosten satte ind. Og jeg har ikke på noget tidspunkt været ude for at binde den op. Den klarede selv at finde op i tråden. Sidst på sommeren kunne man ikke engang se tråden mere.


Plantning

Det betaler sig at gøre lidt ekstra ud af plantningen: Grav et stort hul, ca. 45 cm bredt og dybt, og løsn bunden godt med en greb. Fyld herefter 5-10 cm. godt omsat staldgødning eller god kompost med lidt benmel, i bunden af det. Hullet fyldes op med en god jordblanding, dvs. god muldjord med lidt benmel, kompost eller muld blandet med spagnum.

Så er vi klar til selve plantningen. Den løse jord graves til side, og den gennemvandede rodklump plantes ca. en håndsbredde dybere end planten står i potten. Jorden trykkes, med hpnden, fast om klumpen, og der vandes godt til. Vand i 3-4 uger, indtil plantens rødder er godt ude i jorden.

Den dybe plantning har den fordel. at planten kan skyde fra de knopper, der er under jordoverfladen, hvis de overjordiske dele skades af frost eller andet. Jeg har set en clematis som var blevet bidt over i jordoverfladen, så alle overjordiske dele var væk. Alligevel blomstrede den allerede i juni måned!

Vil man have clematis til at gro op ad en husmus, skal den plantes 35-40 cm fra muren, og så ledes ind til, efterhånden som den vokser. Det skyldes at der bliver meget tørt helt op ad soklen, og så vil clematis ikke trives.

For at opnå den kølige (skovbunds-) jord, som clematis trives bedst i, kan man plante en 'fodpose' af et par bunddækkeplanter foran, eller dække jorden med træ/kakaoflis, eller evt. et par sten.

Når plantestedet skal findes, så prøv at se efter om der er en busk eller træ, som den kan gro i. Et sådan tager clematis sig ofte bedre ud, end på et espalier op ad husmuren. Ved at lade den gro i en busk kan man også forlænge blomstringen i haven. F.eks. kan den plantes i en rhododendron, som blomstrer tidligt forår. Så vil der også være blomst i busken hele sommeren. (Her vil det nok være bedst med en rosa/hvid sort, da de blå ikke passer så godt til rhododendronens meget mørkegrønne blade.) Man skal bare huske at stedet til clematis ikke har for meget sus og blæst, det ødelægger nemlig både blade og blomster.

Det først følgende forår efter plantningen, i marts-april, klippes planten kraftigt tilbage (20-30 cm over jorden), for at opnå en god forgrening.


Pasning

Pasningen er nem. Sådan da. Clematis trives bedst med fugt i jorden og skal også gødes godt. Et lille lag kompost om roden om foråret er godt. Og bliver sommeren tør, skal der helst vandes. Men clematis skal beskæres. Nogen syntes det er en videnskab at beskære. Der er skrevet tykke bøger om emnet. (Personligt kan jeg ikke se, hvordan det er muligt, og hvorfor det er nødvendigt med de bøger.)

Beskæring af clematis kan man lidt grovt dele op i 3 grupper.

  • Tidligtblomstrende clematis (april-juni), kræver ingen beskæring. Disse clematis blomstrer på skud fra året før. Bliver planten ranglet og grim, kan den sagtens beskæres. Det skal gøres lige efter blomstringen. Så har planten hele sommeren til at sætte nye skud, som kan blomstre næste år. Man kan enten klippe den helt ned, eller nøjes med at klippe de ældste grene helt i bund.

  • Sommer-blomstrende clematis, dem som blomstrer fra midt på sommeren og til frost, skal beskæres tidligt om foråret. Til denne gruppe hører de fleste af de storblomstrende clematis. Disse clematis blomstrer på skuddende fra dette år, og hvis ikke de beskæres vil blomstringen rykke længere og længere op, og planten bliver grim og bar i bunden. De klippes simpelthen ned til 25-50 cm over jorden.

  • Den tredie gruppe clematis blomstrer både om foråret og senere på sommeren. Her må man så vælge om det skal være den tidlige eller den sene blomstring det skal gå ud over. Hvis man vil glædes over den sene blomstring, beskæres tidlig forår, og skal det være den tidlige blomstring, skal der beskæres lige efter denne.

Sidste år fik jeg fat i en såkaldt 'tomat-spiral'. Når man køber sådan en, ligner det en sammenpresset fjeder med en krog i. Den er lavet af noget tykt ståltråd, og hele ideen er, at man hænger den op over hvad der nu skal bindes op, for derefter at trække den ud så længden passer. Den er ca 25 cm når man får den, men kan trækkes ud til 2-2,5 meter. Den er meget velegnet til clematis. Hæng den f.eks. fast i tagudhænget mellem 2 vinduer, og plant en clematis ved den. Clematisen skal bare lige ledes ind i midten af denne udstrakte fjeder. Resten klarer den selv. Har clematisen vand og næring nok, ender man med at have en meget smuk blomstersøjle.


Arter og sorter

Her følger lidt om de mange forskellige arter og sorter der findes af clematis. (Indtil videre kun om 3 nye Clematis montana-hybrider.)

Her i efteråret 1998 introduceres 3 nye sorter af clematis montana-sorter på det danske marked. Det er:

Clematis montana 'Freda'

Livskraftig, bredtvoksende og sun - højde op til 8 meter. Løvet er som ungt purpurrødt, senere mat bronze-grønt. Af de 3 her beskrevne clematis montana, har Freda det mørkeste løv

Blomsten er 5-6 cm i diameter, lyserød med rosarøde kanter. Hovedindtrykket er dybt pinkfarvet. Meget rigtblomstrende. Blomstrer fra midten af maj.

Clematis montana 'Mayleen'

Livskraftig, bredtvoksende og sund, bliver 8-10 meter høj. Løvet er som ungt rødligt, senere mat grønt. Blomsten er 6-6,6 cm i diameter, sølvagtig lyserød med lidt mørkere midte, og den dufter. Blomstrer i en meget ung alder. Blomstringen starter fra midten/slutningen af maj.

Clematis montana 'Vera'

Livskraftig og sund, op til 10 meter.

Løvet er som ungt skinnende rødligt, senere grønt. Blomsten er 5-7 cm i diameter, dyb lyserød med meget kraftig duft. Blomstrer fra midten af maj.

Disse 3 nye sorter anbefales istedet for den gammel kendte Clematis montana var rubens og C. montana 'Superba', fordi disse findes i mange variationer, med stor variation i blomsterstørrelse. Personligt ville jeg også vælge enten C. montana 'Mayleen' eller C. montana 'Vera' fordi de dufter. Jeg sætter nemlig stor pris på planter som dufter.

Hvad angår farverne på disse 3 sorter, er 'Mayleen' den lyseste, 'Freda' den mørkeste og 'Vera' ligger imellem de to.

Clematis montana kan blive ret store, som skrevet i beskrivelserne, op til 10 meter. En plante af den størrelse vil være et overdådigt syn under blomstringen, så plant den gerne et sted med god plads. Men også et sted med knap så god plads kan de bruges, så skal man bare beskære dem en smule mere. Og det foregår straks efter blomstringen. Det er en god ide at forynge planten ved at klippe de allerældste ranker af langt nede, helt ned til en 20-30 cm over jorden, men samtidig lade nogle lange ranker sidde tilbage. Altså ikke klippe alle ranker helt ned som man f.eks gør med de stor- og sommerblomstrende clematis.

Hvis man er lidt træt af at have en clematis montana, fordi den kun blomstrer i maj/juni måned, så kan man plante den sammen med en af de storblomstrende hybrider, som så vil blomstre om sommeren. Her behøver man ikke engang at vælge farver som passer sammen, for de vil slet ikke blomstre på samme tid. Det eneste problem ved at plante sådan er, at de skal beskæres forskelligt, og på forskellige tidspunkter, så man skal ud med saksen 2 gange. Men bortset fra det, er det en dejlig kombination.


-Rakkeby, den 20. May 1997 Updated by hsc 0.917 at 20-May-1999, 21:03:26
mailto: Webmaster