Høsttid

Det er høsttid igen. Og jeg kan godt forestille mig at nogle af jer som læser dette, bander højt og længe, for vejret er ikke til at starte høstmaskinerne og køre i marken. Men nu er jeg i den situation at jeg ikke har flere hektar som skal i hus, næ, jeg har bare en lille køkkenhave på et par hundrede kvadratmeter. Og lige nu bugner den af grøntsager, som bliver høstet få timer inden de kommer ind i køkkenet og i gryderne. Og det er virkelig en fornøjelse, at vide at disse grøntsager er HELT modne og virkelig smager af noget. Men det hele er alligevel ikke kun godt derude. Desværre... Kartoflerne er det gået helt galt med. De blev sat lige til tiden, gode sunde indkøbte sættekartofler. Den tidlige sort Revelino, og den lidt senere Desire, som har rød skræl. Men haven var stærkt plaget af mosegrise i foråret, så under halvdelen af Revelino'erne kom op. Næsten alle Desire kom, men der var enkelte smuttere imellem. Men mosegrisene blev fanget, ved hjælp af et par muldvarpesakse. 3 stk blev det til. Kartoflerne var reddet! Nej de var ej. For nu blev det regnvejr, og kartoflerne fik skimmel. Så nu skal vi grave 10 toppe op for bare at få nok til os 4 mennesker her i huset. Og de kartofler der så kommer, de er kilde til en del skumlen i køkkenet, for de er ikke ret store. Det tager jo en evighed at skrælle dem. Det kan kun blive bedre næste år. Gulerødder og rødbeder, de står godt, men er ikke voldsomt store endnu. Men der er hvad vi skal bruge. Porrerne står flot - inde i mellem ukrudtet... Hvis bare de havde været en smule større havde det ikke gjort så meget at ukrudtet dækker bunden af porrebedet. Bortset fra at dette ukrudt selvfølgelig ville blomstre og sætte frø. Men med den størrelse de har nu, så ville en gang gødning ikke være af vejen, så vi slipper ikke for at gå ud og luge. Vi venter bare på lidt tørt vejr. Persillen står også flot, og det er dejligt, for det er den suverent mest brugte krydderurt her. Sidste år fik vi slet ingen persille, og det betød så også at der ikke var noget her i foråret, så vi måtte klare os med hvad familien kunne undvære. Men nu er her masser af persille igen, så vi skal snart i gang med at plukke og putte i fryseren. Ind fra haven, skylles under vandhanen, i små portions-poser og så i fryseren. Så er det nemt at tage en pose op, knuse den mens den endnu er frossen, og hælde den i f.eks farsbrød. Løgene ligger i kasser inde under svalegangen. Kasserne har tråd i bunden, og kan stables. På den måde kommer der luft ind til alle løgene, så de kan tørre inden de kommer i gamle kartoffelsække og ind i garagen, hvor de kan ligge vinteren over. Og de ser endda rimelige ud, alt taget i betragtning. Mange steder har løgene fået skimmel og er ikke blevet til ret meget. Det er jeg sluppet for. Til gengæld gik samtlige løg i blomst. Nu er løgenes blomster faktisk ret flotte, og i normale år er der kun nogle ganske få som blomstrer og det får de lov til. Men et løg som har blomstet er ikke noget værd i køkkenet, så når de alle pludselig blomster, så er det nærmest en katastrofe. Især når man er forvent med at holde sig selv forsynet med løg hele året rundt. Og hvad gør man ved det? Jeg klippede alle blomsterne af, og det gav succes. Vi fik da i hvert fald løg ud af det. Men de ville have været større hvis de ikke havde blomstret. Årets største succes i køkkenhaven må næsten være bønnerne. Søren Ryge klager over at sådan nogle skal plukkes. Det har jeg ikke noget imod. Men der er ingen her som har lyst til at blanchere dem og få dem i fryseren, så de sidder stadig ude på planterne, som bare bugner af bønner. Nu er de fleste blevet for store til at spise. Men vi har da fået spist nogle af dem, trods alt. Alt i alt kunne det have været en bedre sæson i køkkenhaven, men jeg skal jo ikke leve af den, hverken på den ene eller den anden måde, så jeg tager det som en oplevelse.