Stedsegrønne planter

Mange gange hver uge sker det, når jeg på arbejdet skal hjælpe nogle kunder med at finde planter til deres haver, at de siger: 'Det skal ikke være kirkegårdsplanter!' Det kommer rigtig med foragt i stemmen. Her er det at jeg krummer tæer og tænker åh nej. Sjovt nok er det nemlig de samme folk som, hvis de skal have planter til netop kirkegården, kun går efter de stedsegrønne 'kirkegårdsplanter'. Jeg har intet imod at nogle ikke bryder sig om de stedsegrønne såsom thuja, taks og lignende, men så sig dog det i stedet. Smag og behag er jo trods alt forskellig, heldigvis. Lad være med nærmest spørgende at sige 'Jamen, er det ikke kirkegårdsplanter?'. Jeg har efterhånden slået op i mange havebøger, kirkegårdsplanter står der intet om i nogen af dem. Din have kommer jo heller ikke til at ligne en kirkegård bare fordi der bliver plantet en 3-4 stedsegrønne buske. Det kommer nemlig meget an på hvilken sammenhæng de bliver sat i. Sætter du kun stedsegrønne, så er det da klart at det kunne ende med at minde om en, men ideen i det er, at de skal stå blandet med havens andre træer og buske.

Brug som baggrund

Hele haven kan se tom og trist ud i vintermånederne, men ved at få sat stedsegrønne ind, giver man også haven farve i de kolde måneder. Især i store haver kan der blive meget tomt uden noget grønt i disse 3 måneder. Og du behøver jo heller ikke at sætte dem lige der hvor de springer allermest i øjnene. Bag ved nogle blomstrende buske eller stauder er gode steder, for den grønne farve giver en rolig baggrund til sommermånedernes blomsterpragt. Om vinteren når blomsterne er væk, står det grønne stadig og pynter. Særligt har jeg en mani med stålblå cypresser i baggrunden (eller blågran, alt efter stedet de skal gro) og lyserøde roser foran, gerne de engelske roser, som bliver halvhøje.

Plant nu.

Her i det tidlige efterår er det tiden at plante stedsegrønne. Jorden er lige nu både fugtig og lun, og planterne kan gro mindst en måned mere i år. Det er ikke toppen som vil gro nu, men derimod vil roden skyde og forgrene sig. Det gør at planten vil have en større rod næste sommer, i forhold til en plante som bliver sat om foråret. Det vil betyde at du ikke risikerer at skulle ud med vandkanden nær så tit. Til de stedsegrønne buske som bliver mest brugt i haven hører buksbom og kirsebærlaurbær. Buksbom findes i mange størrelser, mest almindelig er nok 'Rotundifolia', som også er den af buksbommene som bliver størst, op til 2 meter. Den har store runde blade, og gror op til 20 - 30 cm om året. Den er en god baggrundsplante. Også buksbom 'Faulkner' er meget almindelig. Den har en frisk-grøn farve, men gror ret langsomt, omkring 10 cm/år. Den er velegnet i krukker eller mellem roser og andre lave buske. Men der findes mange andre, nogle gror endnu langsommere en 'Faulkner', andre har gul- eller hvidbrogede blade eller endda blågrønne. Andre igen bliver næsten kugleformede. Alle buksbom kan klippes i form, hvis man skulle have lyst til det. Kirsebærlaurbær bliver ofte en del større en buksbom. De har nogle meget store, meget blanke blade som er gode i dekorationer. Den har ikke noget med en ægte laurbær at gøre, men når en væddeløbshest får en laurbærkrans hængt om halsen, så er den lavet af blade fra en kirsebærlaurbær. En specielt god sort er 'Otto Luyken' som har smalle, dybt mørkegrønne blanke blade. Den får hvide blomster i maj måned, de står utroligt flot til bladene. Den bliver heller ikke særligt stor, en til halvanden meter i både højden og breddden. Må den blive større, så prøv 'Etna' som i udspring har nogle meget smukke bronzefarvede skudspidser, som i løbet af sommeren bliver gradvist mere grønne. Må der komme lidt mere højde og form på, så prøv med thuja og cypres som er relativt slanke, men meget faste i formen, næsten kegleformede. Eller forskellige slags lave enebær som eftest er blålige eller grønne. Muligheder er der nok af.