På en efterårsdag som i dag, hvor det skiftevis er regn og solskin er det ikke nemt at lave noget i haven. Men man kan jo altid gå i gang med kompostbunken. Vi har faktisk to kompostbunker. Det er ret praktisk for så kan man stakke en pæn dynge op i den ene, som så får lov at passe sig selv, mere eller mindre, mens nyt materiale kommer i den anden. Her er det så for øvrigt mest praktisk hvis disse 2 bunker ligger ved siden af hinanden og ikke, som mine, i hver sin ende af haven.
I løbet af sommeren er der kommet masser af plantemateriale på opsamlingsbunken. Nu skal der gøres noget ved det. Jeg samler alt det som endnu ikke er omsat og kører det ned på den anden bunke, hvor det bliver stakket pænt op. Halvt omsat materiale kommer som oftest også derned, selvom det ligeså godt kunne lægges ud mellem buske eller under træer. Men når man graver i bunken, så arbejder man sig også baglæns gennem årets gang i haven. Øverst lå tomat- og agurkeplanterne som fornyligt blev fjernet fra drivhuset. Under dem kom der toppe fra de gulerødder, porrer og hvad der ellers er blevet høstet i køkkenhaven. Så kom græstørvene fra dengang i august hvor vi begyndte at grave sokkel til udestuen. Og hækafklippet fra sankthans. Nånej, hækken blev jo først klippet sidst i juli... Derefter begyndte det hele at blive mere og mere utydeligt. Det var mere eller mindre formuldet til ukendelighed. Men enkelte tørre toppe fra dengang i april da stauderne blev klippet ned var der da tilbage. Og så var der en masse kartofler, det er svært at undgå at de gror videre i bunken. Udover dette tilbageblik på året var der også en enkelt muserede, men endnu har jeg ikke set spor efter den frygtede mosegris. Den plejer ellers nok at være i det hjørne af haven. En enkelt humlebi dukkede der også frem, den blev vist vækket fra sit vinterhi, den stakkel.
Alt hvad vi fjerner af blade og andre plantedele i haven, køres på kompostbunken. Også græstørv, det er gavnligt med lidt jord i bunken. I køkkenet har vi en spand under vasken, hvor vi samler skræller fra kartofler, gulerødder ol. samt kaffegrums (med filtre), det ryger også ud på komposten. Og det er faktisk det ormene bedst kan li'. Efter 5-6 uger så er dette køkkenaffald blevet til den bedste kompost. Vender man lidt rundt i det fra køkkenet, så vælter det frem med orme, de sidder helt tæt og i alle størrelser. Det er virkeligt noget som sætter gang i bunken. Men husk at der ikke må komme brød, rester fra sovs eller ben med kødrester på ud i dyngen. Ikke fordi de ikke vil kunne blive til kompost, men fordi det er sådan noget som kan trække rotter til. Smid heller aldrig syge planter i dyngen. Smitten kan spredes når komposten senere kommer ud i haven. Flerårigt ukrudt som f.eks kvik eller skvalderkål skal man også være ret varsom med. Men hvis man bare lader rødderne ligge i solen i en uges tid, så de er helt og aldeles tørre, så er der generelt ingen problemer med det. Skulle noget af det alligevel indfinde sig i bunken, så plejer det at være nemt at fjerne når komposten køres ud, da disse planter vil få et rodnet som nemt slipper jorden når man graver sig gennem bunken.
Den ene af mine kompostpladser er omkrandset af eternitplader på 3 sider og har et areal på ca. 2 m2. Højden er omkring 1.20 m. Den anden er kun et hjørne hvor vi smider det hele i en stor dynge. Jeg bryder mig ikke om disse nymodens kompostbeholdere af plast. De pynter ikke i haven, og så er de for små til mit behov. Jeg skulle vel have en 6-7 stykker for at have nok. I en lille have er de sikkert udemærkede, men jeg foretrækker enten en bunke som ligger frit i et hjørne eller en beholder bygget op af træ. Der må ikke være fast bund i, overskudsvand skal kunne løbe fra. Man kan ligge en bund af sten, hvor man laver brede mellemrum mellem, men tro mig, det er også en dum ide. Når bunken skal tømmes, ender det altid med at man får nogle af disse sten gravet op. Og som før nævnt: Det er en fordel med 2 beholdere. Den ene fyldes årets affald på, og en gang når tiden tillader det, stikkes den om og stakkes pænt i den anden. Det har yderligere den fordel at affaldet bliver godt blandet, hvilket gør at det bliver omsat hurtigere.
Skrevet af: Webmaster, fredag den 5. november 1999
Senest opdateret af: Webmaster, søndag den 1. januar 2006