Så går vi i gang

For bare et par dage siden var det på det nærmeste snestorm. Det er en ret mærkelig fornemmelse at gå ude i sådan et vejr og kunne høre både lærker, stære og solsorter synge højt fra himlen. Det til trods, så er uret blevet stillet en time frem, ligesom havemøblerne er godt på vej frem. Det er nemlig havetid igen. Langt om længe. Hækkene rundt omkring er allerede lysegrønne, snart begynder de første af dem at blomstre. Græsplænen gror også lige pludselig helt afsindigt. Og netop græsplænen giver mange folk grå hår i hovedet. Det største problem syntes at være mos. Selv om mos både er grønt og dejlig blødt at gå på, så skal det, ifølge mange havejere, væk! Så lad gå da, det kan da heldigvis klares. Her i foråret inden græsset når at gro alt for meget, skal det mos som allerede er der, fjernes. En rive kan bruges, men specielle mosriver med mange smalle tænder virker bedre. De kører simpelthen ovenpå jorden, men under moslaget, som derved bliver revet op. Men husk at det går lettest hvis ikke jorden er alt får våd. Det er tungt og hårdt fysisk arbejde, så drejer det sig om plæner på flere hundrede kvadratmeter, kan man da heldigvis også få maskiner til det. Små elektriske mosfjernere er udemærkede, men dem som skubber det oprevne mos foran sig gør det lettere når mosset senere skal rives sammen, fordi mosfjerneren så kan skubbe det hele sammen i et par dynger. Mosfjernere kan skam også fås med benzinmotor. Begge slags kan ofte lejes i et byggemarked. Efter at mosset er blevet fjernet ser plænen ofte meget bar ud. Heldigvis har græsset under normale forhold stadig rod og kræfter nok til at skyde flot igen, så man snart kan få en rigtig grøn plæne, men var der for vådt da man var i gang med riven, kan det ske at man faktisk har fået hevet en del af græstørven med op. Så kan man så efter med en håndfuld nye græsfrø. Men det er sjældent nødvendig. Men det er vigtigt at græsset nu får noget at leve af. En NPK 14-3-18 er meget brugt til havebrug og er også den bedste til græsplænen. Denne gødning skal man give ca. 3 gange fordelt på sæsonen. Men der findes også en del organiske gødninger i pilleform, f.eks animix. Det virker langsommere, hvilket måske kan være en fordel hvis ikke lige plæneklipperen trækker alt for meget, til gengæld skal det kun gives en enkelt gang her i foråret. Måske 2 gange, en i april og en i juni, hvis man vil være lidt ekstra god ved plænen. For at dette ikke skal gentages hvert forår, så skal plæneklipperen stilles i højeste hak de første par gange plænen slås, for derefter helst ikke at komme længere ned end næstnederste trin. Jo mere top der er på græsset, jo mere rod er der. Og jo mere rod, jo bedre kan græsset kvæle det mos som ellers kommer. Men i stedet for alt det bøvl som jeg lige har beskrevet, så kan man også bare lade plæne være plæne... Plænen her omkring huset er absolut ikke en veltrimmet golfbane. Den er lettere ujævn, dog ikke så meget at man falder når man færdes derude, den er fyldt med mælkebøtter som er grønne hele sommeren og nogle steder er der endda hvidkløver i den. Hvidkløveren er altid grøn, ligegyldigt hvor tørt der bliver om sommeren, desuden er der en behagelig duft ved den når den blomstrer. Og sommerfugle og humlebier er glade for den. Om ganske få uger vil alle mælkebøtterne begynde for alvor at røre på sig og hele plænen vil fremstå som et gult tæppe. Det er noget af det smukkeste, så ved jeg at nu er sommeren godt på vej. Ikke mange af disse mælkebøtter når at sætte frø, for vi klipper skam plæne ca. en gang om ugen. Men så heller ikke mere. Selvfølgelig vil nogle mælkebøtter nå at sætte frø som spredes rundt omkring, men da der er så mange grøftekanter her omkring, ville vi med stor sandsynlighed alligevel få masser af små mælkebøtter i vores have, selv om vi udryddede alle dem i plænen. Fakta er for øvrigt at vi aldrig har haft mosproblemer. Så jeg nyder det i fulde drag de få uger hvor vores plæne er gul.