Havedammen

En lille dam i haven er noget meget fredfyldt, og dog fyldt med liv. Min dam er ikke specielt stor, kun omkring 2,5 m2 stor og indeholdende omkring 2000 liter vand. Ikke meget, men sidste år da vi skulle skifte plastfolien ud fordi der var gået hul i den, talte vi os frem til 20 voksne tudser, omkring 50 frøer i diverse størrelser, 3 salamandere og utallige guldsmedelarver, samt en masse andet småkravl. Samt de fisk vi selv har smidt deri. Og som om det ikke var liv nok, så bruger fuglene også dammen til både at drikke fra og til at bade i. Alene alle dyrene gør at vi skal en tur omkring dammen mindst en gang om dagen, er det solskin kan man nemt sidde der i et kvarters tid og bare kigge ud i vandet. Jeg kan næsten ikke anbefale sådan en dam nok. Men... For der er et men. Hvis du forventer at vandet i sådan en dam vil være krystalklart, så kan du næsten ligesågodt opgive på forhånd, eller i hvert fald være indstillet på en masse arbejde og bekymringer. Vandet vil altid blive mere eller mindre grønt af alger. Det kan man næsten ikke undgå. Man kan få alskens ting til at hælde i vandet for at fjerne alger, fælles for dem alle er at de ikke er billige. Og man kan ikke være sikker på virkningen. Nogle gange virker det fint, andre gange slet ikke. De første par år jeg havde min dam, brugte jeg forskellige algedræbere, men de sidste par år har jeg opgivet det igen. Nu har jeg den holdning at kan man se guldfiskene 40-50 cm nede i vandet, så må det være godt. Fiskene er nemlig ligeglade med om vandet er grønt. Det virker faktisk som om at jo grønnere vandet er, jo nærmere kommer de overfladen. I helt klart vand ville en forbipasserende fiskehejre kunne se fiskene i hele søen og dermed nemmere fange dem.

Vandplanter hjælper

Men nu skal det ikke lyde som om man bare skal se passivt til når søen bliver grøn, for sådan er det skam ikke ment. Det største problem i havedamme rundt omkring er at der ikke er planter nok. Hvis ikke der er planter til at bruge næringen i vandet, så er det der kommer alger. Det er både planter i brinken, men også flydeplanter som ligger ude i søen uden en egentlig rod. Helt inde ved brinken hvor der er vådt men planterne ikke står i direkte vand, vil jeg specielt fremhæve engkabbeleje. Den holder sig i en tue som bliver større for hvert år men den breder sig ikke og bliver til et problem. Der går ikke længe inden den står med de smukkeste smørgule blomster. Ellers er det især forskellige græsser og siv som er gode til at suge næring til sig. Men det er bedst at plante disse i kurve som placeres ude i dammen på 5-20 cms dybde. De kan nemlig godt brede sig voldsomt, men i kurvene er der rimeligt styr på dem. Når de fylder kurven helt ud tager man dem op, deler dem og smider mindst halvdelen væk. Det er også vigtigt at man sørger for at få alle visne planterester fjernet fra dammen, især de visne toppe fra græsser/siv her om foråret. Ellers vil de ligge og rådne i vandet og frigive den næring som de opsamlede sidste år. Og så er man lige vidt. Flydeplanter er nogle af de rigtig gode til at fjerne næring fra vandet. Planter som hornblad, der kan minde lidt om et nåletræ med meget fint fligede smalle blade, flyder rundt lige under vandoverfladen og vokser ret hurtigt. Når den fylder for meget tager man en del op og smider på kompostbunken. Ligeså med vandhyacinter, som er en roset hvor bladene har store luftfyldte blærer som gør at den flyder. Den er en sjov plante, men desværre tåler den ikke frost så man skal købe nye hvert år. Men de er en meget god hjælp til at holde vandet rent. I løbet af sommeren vokser der flere rosetter ud, og igen, når den fylder for meget brækker man nogle af og smider på kompostbunken.

Filtrer

En anden mulighed er at sætte et filter op. En stor kasse hvor der ligger nogle skumgummi-puder i, som vandet ledes igennem. Det filtrerer en hel del slam fra, men kræver at man har en rimelig stor pumpe for at det skal virke ordentligt. Et filter vil dog aldrig kunne erstatte en god bestand af vandplanter, men det supplerer dem godt.