Brug insektnet

Når vi går ind i sidste halvdel af maj er risikoen for nattefrost så godt som forsvundet. Når man snakker om vejret kan alt selvfølgelig ske, men her er risikoen dog så lille at de ikke er værd at bekymre sig om mere. Så er det bare om at komme i gang i køkkenhaven. Kulde giver større risiko for at porrer går i stok, så med dem er det altid mest fornuftigt at vente til sidste del af maj, inden de plantes ud. I forvejen er det en afgrøde som kræver lang tid om at blive rigtig store, og da der forhåbentlig stadig er nogle få tilbage fra sidste år, gør en uges ventetid ekstra ikke den store forskel i den sidste ende. Man kan godt så porrer direkte i haven, men man får mest ud af dem ved at købe en bakke som man planter ud, hvilket langt størstedelen af landets køkkenhaveejere da også gør. Man kan også selv forkultivere dem i bakker eller kasser indendøre, men det er svært at komme i gang tidligt nok. I en enkelt bakke købt i planteskolen er der 50-100 planter til en 10-20 kroner. Så er det næsten ikke besværet værd at lave dem selv, så kan pladsen i vindueskarmen i det tidlige forår i stedet bruges til nogle spændende blomster. Den eneste grund til selv at så sine porrer, jeg kan komme i tanke om i hvert fald, er at man så kan prøve nye og anderledes sorter. De købte er stort set altid sorterne 'Kong Richard' (efterårsporre) og 'Siegfried Frost' (vinterporre), men det er yderst sjældent at man rent faktisk kan få sortsnavnene på porresmåplanterne oplyst. Der fås to typer af porrer. Efterårsporrer, også ofte benævnt sommerporre, og vinterporre. Efterårsporrer er en smule hurtigere i udviklingen end vinterporrer, til gengæld er de ikke særlig gode at overvintre, dvs. der er ingen grund til at plante for mange af dem, hvis nogen overhovedet. Vinterporren kan nemlig sagtens høstes allerede fra sidst på sommeren, selv om den endnu ikke er særlig tyk. Og den tåler også at stå ude hele vinteren, uden at blive dækket ned. Og da der nu er de her små 100 planter i en bakke, er der ikke rigtig nogen grund til at købe begge slags, en enkelt bakke rækker til de fleste.

Kål

Nu er også tiden at plante kål ud. Det er ikke vinterkålene, hvid-, rød- og grønkål jeg tænker på, dem kan man nemlig godt vente med og f.eks få sat efter de tidligste kartofler. Det er mere sommerkålene, altså blomkål, spidskål og broccoli. De er rimeligt hurtige i udviklingen og kan med fordel fordeles i 2 eller måske endda 3 hold sommeren over, alt efter temperament. Broccoli kan man dog godt plante mange af på en gang. Når de første hoveder på dem er plukket vil de nemlig sætte sideskud, så man kan høste på de samme planter flere gange i løbet af sommeren. Første hold kan så bruges til at komme i fryseren, skulle man have lyst til det.

Sommerfuglene

Desværre er det sådan med kål at de altid, og her mener jeg virkelig altid, bliver angrebet af kålsommerfuglelarver. Og det er en af de ting som virkelig kan gøre kålen totalt ubrugelig. Man kan sprøjte sig ud af problemet, men en i mine øjne meget bedre løsning er insektnet eller Covertan som det også kaldes. Et næsten fjerlet stykke 'stof' som tillader både sol og vand at komme igennem, men som samtidig holder alle insekter ude. Under et dække af dette insektnet vil temperaturen også være nogle ganske få grader højere, hvilket absolut ikke skader hvis man er ude i god tid. Nettet fås i størrelser på knap 2 meter i bredden og 5-20 meter i længden. Denne bredde gør at man får mest ud af det ved at dyrke i bede i stedet for i rækker. Jeg plejer gerne at sætte 3 rækker kål i et bed, med lige stor afstand både mellem planterne i rækken og mellem rækkerne. Når planterne er sat ud, dækkes de med nettet med det samme. Nettet er så let at det sagtens kan ligges direkte ovenpå planterne, men husk at der skal være lidt rigeligt til overs i begge siderne, når planterne vokser skal det jo stadig kunne nå. Det er meget vigtigt at det lukker helt tæt i siderne. Jeg plejer at dække siderne med jord, men sten, små sandsække eller træstammer kan også bruges og de har den ret store fordel at nettet ikke svines så frygteligt til som tilfældet er med jord. Når der skal luges sker det bedst ved at løfte op i den ene side af nettet og håndluge således at der bliver åbnet mindst muligt. Jo mindre der er åbent, jo mindre er chancerne for at udyrene finder ind alligevel. Nettet kan også bruges over gulerødder hvis man er slemt plaget af orm i dem.