Hængetræer er huletræer

De fleste kender en eller anden form for hængende træ. Hængebirken er et eksempel, det er en af dem man ser mest til. Det er et utroligt flot træ, både som ungt og som gammelt. Når nogen skal have et træ er det ofte sådan en de skal have, hvis ellers deres have er af en vis størrelse. Men så snart sådan en bliver stor, så er det som om meningen om disse træer lige pludselig tipper, så bliver de til 'noget forbandet svineri'. De smider en masse frø om foråret og en masse af de ret spinkle grene falder af om vinteren. Men så er der heldigvis andre hængende træer at vælge imellem. En som falder mig ind er guldhængepil, Salix alba 'Tristis'. Det danske navn kommer af at dens grene er gulgrønne, næsten skinnende, især om foråret, og så selvfølgelig fordi de hænger. Den gør sig bedst ved bredden af søer eller vandløb, dels fordi pil generelt er glade for fugtig jord, men også fordi den giver et smukt spejlbillede i vandet. Også guldhængepilen bliver et meget stort træ.

Paraplyer

Nogle hængende træer som man yderst sjældent støder på er hængeelm og hængeask. Det er ikke nogen jeg nogensinde har set udbudt til salg, men i parker, botaniske samlinger og på kirkegårde kan man være heldig at støde på dem. Jeg tror alle kender den almindelige hængepil, gæslingehængepil som den også hedder, den som bruges i krukker alle vegne og ligner en opslået paraply i formen. Både hængeelm og -ask har en form magen til. De eksemplarer jeg har set har dog været med en stammehøjde på 3-4 meter og det har været nogle træer med rigtig mange år på bagen. De når næsten helt til jorden, grenene altså, og har denne her karakteristiske paraplyform. Men i og med at de har så høj en stamme bliver kronens omkreds også noget større. Dem jeg har set har faktisk været så store at man kunne sætte et lille havebord og et par stole op inde under kronen. Det er virkelig hele huler der bliver under disse træer. Lige noget for ungerne. Står man inde under et af disse træer og kigger op er det også som om der er tag over. Toppen er så tæt at der knap kan komme den mindste solstråle ind og grenene sidder på kryds og tværs. Alle bladene sidder på ydersiden hvor de får lys. Jeg vil skyde på at sådanne træer er en del mere end 50 år gamle, men selv efter 5-8 år vil der være en form for hule under sådan et.

Elmesygen spøger

Med disse paraplyformede træer skal man huske på at de ikke bliver synderligt meget højere end når man køber dem. Grenene kan ikke holde sig selv oppe og vil selvfølgelig begynde at hænge mod jorden. Selv de nye grene som vokser frem midt oven på toppen af træet vil 'kravle' hen over toppen og søge mod jorden når der ikke længere er nogle andre grene til at holde den oppe. Men stammen vil ikke vokse en eneste cm mere i højden. Derfor dur det ikke at få sig et træ på 1,80 hvis man vil have en hule under det. Men som sagt er det yderst sjældent at se disse træer sat til salg, skulle det ske tror jeg ikke man skal forvente at se dem med stammer højere end omkring 2 meter. Min mening er at de skal op på allermindst 2,5 meter, helst 3 meter og meget gerne mere endnu, for at de skal blive rigtig smukke. Af de to jeg har nævnt her, hængeask og -elm skal man også huske at det desværre ikke kun er almindelige elmetræer som bliver ramt af elmesyge, det kan også sagtens ske for disse gamle smukke hængeelm. Det er trist at tænke på. Så skal man have sådan et 'huletræ' i haven ville jeg vælge asken. Risikoen for at den pludselig dør af sygdom er ikke tilnærmelsesvis så stor som den er ved elmen.