Du er her: Artikler -> Grupper -> Landsbladet -> Roser - 2  
 

Roser - 2

Rose 'Ingrid Bergman'
Rosen 'Ingrid Bergman' er en af de sundeste røde roser


Sidste uge fik jeg sagt en masse om at vælge sunde rosensorter. Det er der en god grundt til. Roser kan nemlig nemt blive angrebet af sygdomme og skadedyr. Det er især svampesygdommene meldug og rosenstråleplet samt bladlus som ses. Meldug danner en hvid melet belægning på unge blade og blomsterstilke lige under knopperne. Meldug angriber især roser i drivhuset. Modsat andre svampesygdomme kommer meldug især i tørt klima, så man kan delvis holde den fra døren ved at overbruse planterne. Men man skal også passe på at planterne ikke konstant er våde for så risikerer man bare angreb af f.eks rosenstråleplet. Rosenstråleplet er den virkelige plage på haveroser. Den viser sig som små olivengrønne pletter på bladene, disse pletter bliver senere brune. De sidder på oversiden af bladene. Efter kort tid begynder de angrebne blade at gulne for til sidst at falde af. De år hvor juli måned er meget fugtig og måske tillige godt lun kan man komme ud for at roserne taber næsten alle bladene. Her er det at mange tror at roserne dør fordi de har smidt bladene, det sker dog sjældent. Men roserne bliver ikke pæne mere det år. Man kan købe forskellige midler til at bekæmpelse af sygdommen, men for det første skal man jo helst undgå gift i haven og for det andet koster det mange penge... Men et billigt middel til flotte sunde roser er skummet- eller kærnemælk. Det blandes simpelthen med vand, halvt af hver, og sprøjtes ud på alle rosernes blade. Der er noget i mælken som hindrer svampene i at sprede sig. Men det skal være de fedtfattige mælketyper. Det virker bedst hvis det bruges forebyggende ca. 1 gang om ugen fra starten af juni måned. Og husk så at rengøre sprøjteudstyret efter brug ellers bliver det noget værre noget næste gang det skal bruges. For at undgå smitte fra år til år er det ret vigtigt at få fjernet alle visne blade. Selv om man river grundigt vil der altid være lidt blade tilbage. Så kan man lægge et lag halvt omsat kompost ud mellem roserne om efteråret. Det vil trække orme til, disse vil trække visne blade ned i jorden, smitten er væk. Som sagt er nogle roser meget slemme til at få stråleplet mens andre næsten ikke får det. Er det et problem år efter år at roserne taber alle bladene var det nok en ide at skifte dem ud med en anden sort. En tommelfingerregel når man skal finde sunde sorter er at jo mere blanke blade de har, jo sundere er de. Men det er kun en tommelfingerregel. Den nok mest sunde sort jeg har set har været en engelsk rose som hedder 'Celestial'. Mens almindelige haveroser stod stort set uden blade i juli måned i planteskolens salgsbed, stod 'Celestial' klods op ad dem uden dog at have en eneste plet rosenstråleplet. Engelske roser er i øvrigt generelt meget sunde, men mere om det en anden god gang.

Lus

Bladlus kan også være slemme, men spuler man roserne med vandslangen en gang imellem kan de holdes nede. Insektsæbe er et andet middel hvis angrebet bliver voldsomt. Det er også noget som kan købes, men man kan også blande det selv. En del brun sæbe, en del husholdningssprit og 8-10 dele vand. Sørg for at sprøjte både på over- og undersiden af bladene for at ramme alle lusene. Det siges at hvis man har lavendel mellem sine roser så får man ikke bladlus. Selv om det nok ikke passer 100% er det alligevel værd at overveje af dem simple grund at lavendel passer godt sammen med roser. Også persille eller hvidløg siges at holde lus væk, men forvent ikke mirakler. Men for at holde sygdomme og skadedyr fra roserne er det vigtigt at de er i god form. De skal gødes lidt men tit og de skal vandes, selvfølgelig især i tørre perioder. Normalt siger man jo at man skal vande om aftenen for at udnytte vandet bedst. Men roser er det bedst at vande om morgenen, da fugt på bladene i længere tid trækker sygdomme som f.eks omtalte stråleplet til. Vandes om morgenen vil bladene tørre hurtigere. Det er også vigtig at man aldrig gøder senere en omkring 1. august. Får roserne gødninng senere end det vil de blive ved med at sætte nye skud som ikke vil nå at afhærde til vinteren. Det vil igen gøre at de bliver mere udsatte for frost.

Skrevet af: Webmaster, fredag den 21. juli 2000
Senest opdateret af: Webmaster, søndag den 1. januar 2006