Fuglefodring

I nogle år har jeg hvert forår købt frø hos Trifolium Frø i Skive. Derfor har jeg også hvert efterår fået deres lille brochure med tulipaner, påskeliljer og andre forårsløg. Men i den brochure er der også fuglefrø. De fuglefrø fristede lidt i et par år, fordi de var meget billige i forhold til hvad butikerne havde.

Så forrige efterår bestilte jeg en ordentlig portion, 25 kg luksus-vildfugleblanding, 25 kg solsikke, 5 kg knækket majs og 120 mejseboller. Det hele blev leveret med en fragtmand. Da pakken blev åbnet og fakturaen fundet frem fra dens bund, så var det pludselig ikke så billigt mere. Fragten løb op i næsten 200 kr. jeg vidste selvfølgelig godt at det var dyrt at sende, men så meget?

Men det var der jo ikke noget at gøre ved. Det blev koldt og der kom sne. Jeg begyndte at fodre fuglene, der var ikke noget foderbræt så frøene blev smidt ud på græsplænen nede ved dammen. Det viste sig at være en god ide. Der var nemlig adgang til vand hele vinteren fordi pumpen kørte i dammen for at holde den isfri. Samtidig var der masser af træer som fuglene kunne flyve op i når der var fare på færde.

Jeg blandede halvt solsikkefrø og halvt vildfugleblanding og smed ud - især solsikkerne var de glade for. Den knækkede majs lod de for det meste ligge.

Omkring januar kom der sne og frost, det var virkelig noget som trak fuglene til foderet. Også tyrkerduerne begyndte at dukke op. Første dag kom der en, næste dag 5, dagen efter var der 11, så 17 og efter 6 dage var der 25! Det var skægt at se dem gemme sig i grantræerne når det begyndte at sne. Og duerne var tilsyneladende glade for at spise den knækkede majs som småfuglene ikke ville have.

For fuglenes skyld?

Vi bruger meget tid på at sidde inde i vinduet og kigge på fuglene. Man lærer efterhånden de fleste arter at kende. Vi har især skovspurve, solsorter, musvitter og grønsisken her. Men ind imellem også et sæt dumpapper, en rødhals og en gærdesmutte er der også. Sidste vinter var der også en enkelt vindrossel på besøg.

Nogen siger nok at de fodrer fuglene for at hjælpe dem gennem vinteren. I praksis gør det næppe meget for bestandens overlevelse, om de bliver fodret eller ej. Selvfølgelig vil en del individer overleve vinteren fordi de har nem adgang til mad, men de fleste småfugle får mange unger så meget hurtigt efter en kold vinter hvor mange af dem dør, vil bestanden igen være oppe på normalen. Man kan måske endda sige at fodringen kun holder liv i syge og svagelige fugle som så måske vil dø i løbet af foråret/sommeren.

At jeg fodrer fuglene er rent egoistisk. Jeg elsker at sidde inde om vinteren og kigge på dem, elsker at høre fuglefløjt i haven hele sommeren og at se hunden jagte rundt hele dagen efter de små fjerede kræ.

Fuglekasser

Da foråret nærmede sig sidste år, gik jeg i gang med at lave fuglekasser. Stærekasser, musvitkasser og mejsekasser. Kasserne blev lavet ubehandlede brædder som var 15 cm brede, kassernes bundmål må nemlig ikke være for lille. Indvendigt mål i mine fuglekasser er ca. 15x13x30 cm. Alle kasserne har samme størrelse, om det skal være mejsekasser, musvitkasser eller stærekasser bestemmes af hullet. 32 mm til en musvit, 28 mm til mejserne og 50 mm til en stær.

Mine kasser blev sat op med snor omkring træstammerne, jeg ville helst undgå at slå søm i træerne, der er ikke noget værre end at få en motorsav i et søm i et træ. Stære kan godt bo i flok, så 3 stærekasser blev sat op i det samme træ. Musvit- og mejsekasserne blev fordelt jævnt ud over haven. Desværre fik jeg vist sat mine musvit- og mejsekasser lidt for højt op, de er nok omkring 3 meter oppe. Så højt op vil de små fugle helst ikke. Men så husker jeg det til næste gang.

Desværre fik jeg sat kasserne op lidt for sent så mange fugle havde allerede fundet redepladser. Men ikke desto mindre havde der været fugle i samtlige kasser allerede efter en lille uges tid. Der kom helt sikkert ikke unger i alle kasserne, men mindst 4 af dem var der bid i. Især i en af stærekasserne var der gevinst - jeg ved det, fordi den kasse sad ca. i hovedhøjde og på et sted hvor vi ind imellem gik forbi. Flere gange var jeg ved at blive påkørt af en stær på vej ud efter mad til sine unger.

Aaarrgghh..

Som sommeren skred frem kunne vi godt høre at der var mere fugleliv i haven end der plejede at være. Rigtig skønt. Men kun indtil det blev sæson for jordbær. Bærrene så så store og flotte ud, men ikke et eneste blev der til os. Ikke et! Bare de var den mindste smule røde så åd fuglene dem, sikkert solsorterne. Vi plejer ellers nok at kunne få de bær vi selv vil have, fuglene plejer da at tage nogle få, men i år åd de samtlige. Så i år skal der bestemt et net over. For selv om jeg sidste år i jordbærsæsonen var fristet til at udrydde alle de små fjerklædte bæster, så vil jeg nu alligevel ikke undvære dem. Fuglekvidder er skønt.

Kom i gang

Fuglefrø er ikke særlig dyre længere, og de fleste supermarkeder har massevis af blandinger. Men det er nu alligevel bedre at gå til dyrehandleren og købe nogle luksus-fuglefrø. Frøene i supermarkedet indeholder tit en uforholdsmæssig stor mængde af hvede, som dog kan være udemærket, men fuglene vil hellere have nogle fede frø som f.eks solsikke og hamp. Desuden bør man købe dyrefoder hos en dyrehandler... Køb gerne ren solsikkefrø og bland i de færdige fuglefoderblandinger, fuglene elsker dem. I perioder med frostvejr og især hvis der ikke er sne samtidig, så sørg også gerne for vand til fuglene.

Så bare kom i gang, og glæd dig til den livlige fuglekvidren du vil opleve til foråret.