Netop hjemvendt fra ferie. 14 dage uden at tænke på haven. Nåja, ikke helt for jeg kunne da ikke lade være med at skule ind i de sydsvenske haver for at se hvordan de gør derovre... Det var ret nemt at se ind i deres haver for der var ikke hække rundt om særlig mange af dem. De haver jeg smugkiggede ind i mindede ret meget om danske haver men dog alligevel ikke. De havde f.eks yderst sjældent træer derinde. Dvs. udover de store gamle æbletræer som stod i dem alle. Kirsebær havde de også men desværre af den sure type som man ikke lige har lyst til at sætte tænderne i, men flotte så de ud. En smule stauder og sommerblomster samt nogle få buske var der også, tit var de placeret alene eller i ret små bede i græsplænen. For græsplæne var der meget af. Svenskerne er nemlig yderst glade for deres Stiga'er, de kørte i hvert fald meget på dem.
14 dage i en svensk træhytte i godt selskab går hurtigt, til trods for mange regnbyger. Så jeg blev ret overrasket da jeg kom hjem. Alt stod grønt og flot, det hele var groet utroligt meget. Går man op og ned af det hver dag ligger man åbenbart ikke mærke til hvor kraftigt det hele udvikler sig. Mange af mine stauder står nu i fuldt flor, bl.a. min silkekatost med sine flotte mørkrosa blomster og solbrud med rustbrune blomster lyser flot op. De knap 400 solsikker af diverse sorter som blev plantet ud umiddelbart inden ferien står allerede i knop. De fleste af dem står i køkkenhaven da planen er at plukke dem til brug i store buketter. I køkkenhaven er ærterne også netop klar til at spise, det var ellers frygtet at de ville være ovre det, her som vi kommer hjem. I drivhuset gror det hele også flot men desværre har drypvandingsanlægget været ude af drift. Ikke at det gør noget, ikke hele husstanden har været bortrejst, så det hele, både drivhus, krukker og min lille private planteskole er blevet passet og plejet til topkarakter. Og efter at drypvandingsanlægget har lagt til afkalkning i eddikesyre et døgns tid fungere det igen perfekt. Der er dog også et par skuffelser. En mindre hæk af hortensia, af ubestemt sort, troede jeg ville komme med masser af blomster i år. De har - igen i år - masser af store kraftige skud. De sidste par år har der ikke været blomst i, men denne vinter frøs de stort set ikke tilbage og inden jeg drog afsted så der ud til at være masser af blomsterknopper i dem. I hver eneste skudspids tror man jo så straks. Det viser sig dog nu at det er der ikke, men alligevel kommer der mange blomster. Men så snart det ikke er så mange som forventet bliver man jo en smule skuffet. Til gengæld står de andre hortensia i haven, dem som jeg også har navnene på, med flotte blomster, især sorten 'Boquet Rose' er jeg glad for fordi den har både rosa og blå blomster på samme plante. Den lyserøde storkenæb som stod med en hel dyne af blomster inden afrejsen har nu brune blade og meget få blomster. Heldigvis kan man bare klippe toppen af dem hvorefter de skyder igen og lige kan nå endnu et blomsterflor inden vinteren. Mit stenbed viser sig også fra sin grimmeste side. Lige siden det blev anlagt har det været plaget af en mærkelig ukrudtsplante som jeg ikke aner hvad hedder. Den minder lidt om en blanding af kløver og gul lærkespore. Den er også ligeså besværlig at rykke op som kløver og spreder sine frø lige så meget som lærkesporen. Men i år er også planterne i bedet gået over gevind. Nogle er gået ud andre har tilranet sig magten over bedet. Og andre igen har slet ikke noget at gøre i det bed på det sted. Det må jeg vist hellere få gjort noget ved, så det vender jeg nok tilbage til en anden god gang. Sidst men desværre ikke mindst står der også en hel del ukrudt både her, der og alle vegne og nærmest griner mig lige op i mit åbne ansigt. Jeg er normalt, som i jo sikkert ved, ret tolerant overfor ukrudt, men visse steder derude bliver jeg nødt til at gøre noget. Godt at man er frisk og veludhvilet efter sådan en ferie. Sådan da...
Skrevet af: Webmaster, fredag den 28. juli 2000
Senest opdateret af: Webmaster, søndag den 1. januar 2006