Ferskner

For mange år siden, dengang vi havde haft huset og det store drivhus i et par år, begyndte min far at snakke om at vi skulle have en fersken. Jeg undrede mig lidt dengang, for fersken kan man da ikke få noget godt ud af her i landet? Men da den lokale planteskole kom med et tilbud på ferskenplanter til 40 kr blev der købt en. En lille grim plante hvor bladene var fyldt med røde pletter og mærkelige blærer. Det er snart 10 år siden. Nu er ferskentræet blevet stort, så stort at det bærer over 150 frugter om året - efter udtynding! Lige nu begynder de at modne og så er det bare om at spise løs de næste 2-3 uger, for længere tid går der ikke inden høsten er ovre igen. Og med ferskner er det som med tomater, dem man selv avler, de er meget bedre end dem man køber. Købte ferskner er nogle små hårde gnallinger i forhold til de hjemmeavlede. Dem af egen avl kan nemlig blive en del større end tennisbolde hvis bare man husker at tynde ud om foråret. Desuden har de fået lov at modne helt inden de bliver plukket og det er faktisk sådan at saften driver ned ad hagen når man spiser dem. Desværre falder fersknerne af træet når de er modne nok og får dermed nogle grimme pletter. På den sort jeg har er det svært at se hvornår frugterne er helt modne fordi de kun bliver røde hvis de får direkte sol. Og det gør de ikke her simpelthen fordi træet egne blade skygger. Så de fleste af vores falder til jorden, men så må man jo bare skære de stødte pletter væk og spise nogle flere.

Nem at passe

Det er ikke teknisk krævende at have en fersken, men den kan kræve en smule arbejde. For det første skal man huske at den skal bestøves når den blomstrer. Og det sker så tidligt at der sjældent er insekter til arbejdet, så man skal selv i gang med en blød pensel - eller en kaninhale. En måneds tid efter bestøvningen skal man så i gang med at udtynde, frugterne sidder 2-3 sammen og de skal som minimum tyndes ud til en enkelt hvert sted for at få en god størrelse på frugterne. Snart begynder træet at sætte nye skud og de kan være meget lange, de kommer nemt over en meter. Derfor skal man også løbende beskære den i løbet af sommeren hvis man skal blive ved med at kunne være i drivhuset. Men når man beskærer skal man huske at de skud der kommer i år det er dem som bærer frugt næste år. Derfor kan man ikke bare gå rundt og fjerne al ny tilvækst når træet har den størrelse det skal have. Pga. størrelsen og den kraftige vækst vil jeg ikke anbefale at plante en fersken i et almindeligt hobbydrivhus. Det skal i hvert fald ikke være mindre end 15-20 kvadratmeter ellers vil den tage alt for meget plads. Men heldigvis kan man da også dyrke dem udendørs på en lun plads i læ, allerhelst på espalier op ad en mur. En østmur er bedst. På en sydmur kan forårssolen varme så meget at planten springer ud for tidligt så blomsterne får frost og falder af, det sker ikke helt så let på en østmur. Heldigvis kan man også få dværgfersken. De gror ikke nær så meget som de almindelige, kun 20-25 cm om året, men de bærer næsten lige så mange frugter. Sådan et dværgtræ kan man vel altid få plads til i drivhuset. Eller den kan plantes i en stor krukke. Så kan den stå i drivhuset om vinteren og eventuelt blive flyttet ud på terrassen i midten af maj når der ikke længere er fare for frost.

Og dog...

Selv om egne ferskner er en himmerigsmundfuld så har de et slemt minus. Skindet er frygteligt uldent, det er fuldstændig umuligt at spise. Så piller man det selvfølgelig bare af. Men så er det nu nemmere at plante nektariner i stedet, de kan også fås som dværgtræ. De smager næsten som ferskner men skindet på en nektarin kan man i det mindste spise selv om det kan være en lille smule mere sejt end på de købte.