Jordbær

Det tynder godt ud i køkkenhaven lige nu. Løgene er taget op og lagt til tørre, kartoflerne høstes der et par toppe af næsten dagligt og ærterne er også forsvundet, de sidste ædt af plæneklipperen, der var alligevel også orm i. Men det betyder jo også at der nu endelig er plads til at sætte nye jordbærplanter. Og det er ved at være sidste udkald hvis de skal nå at give et rimeligt udbytte næste år. Jeg forsøget altid at få sået mine ærter ved siden af de eksisterende jordbær, på den side hvor de nye skal stå. Ærterne er jo hurtigt væk og jo hurtigere jordbærplanterne kan komme i jorden på blivestedet, jo større bliver udbyttet næste år. Har man jordbær i forvejen vil der altid være nogle udløbere på dem som kan sættes. Men hvis ikke dine egne jordbærplanter er helt i top eller de er mange år gamle, så er det nok en god ide at købe nye sunde planter. Når man tager stiklinger fra egne planter så gælder det faktisk bare om at tage de kraftigste og største. Man hører nogle gange at kun den første stikling på en udløber kan bruges og resten skal kasseres. Men det behøver man ikke at holde sig til. Har man i bærsæsonen holdt øje med hvilke planter som giver mange og store bær og beslutter kun at tage stiklinger fra disse, så vil man opdage at stiklingerne herpå ikke er helt så store som på de planter som ikke har båret særlig mange bær. Og der er da heller ingen grund til at lade være med at bruge stiklingerne fra de planter som ikke bar mange bær. Forvirret? Altså, planter som har båret mange bær har brugt mange kræfter på bærrene. Derfor er der ikke mange kræfter til overs til udløbere. Og der kommer da også kun nogle få stykker som tilmed kommer sent i gang. Mens planterne som ikke havde ret mange bær, de har masser af kræfter til overs til at lave udløbere og føre slægten videre på den måde. Og nu skulle man jo tro at en plante som ikke har sat særlig mange bær i år, dens afkom vil jo nok heller ikke sætte ret mange bær. Men det kan man bare ikke regne med. For den dårlige bærhøst fra denne plante kan meget nemt skyldes at den blev dårligt bestøvet i foråret. Og ingen bestøvning, ingen bær? En jordbæravler jeg har spurgt til råds siger at når han høster stiklinger så tager han for nemheds skyld hellere fra de steder hvor der er mange stiklinger og så ene og alene går efter de største. Ikke noget med at udvælge bestemte planter eller kun tage første stikling på en udløber. De jordbær han avler er i øvrigt både store og søde, så noget rigtigt må der jo være i det.

Hvilke sorter?

Skal man ud at købe nye planter er det jo godt at vide hvilke sorter man skal købe. Senga Sengana kender mange og det er også et udmærket bær. Haveselskabet anbefaler ofte sorten Korona fordi den er meget sund og giver nogle meget store bær. Og jeg vil anbefale sorten Polka som minder meget om Korona men smager af lidt mere. Alle disse sorter er både til frisk brug og til at fryse. Og alle disse sorter er til hovedafgrøden af jordbær, dvs. de giver et stort udbytte. Går man efter at få kvarterets første jordbær eller vil man bare starte sæsonen tidligt, så skal man have fat i en tidlig sort. Honeoye er en meget tidlig sort som også er ret modstandsdygtig overfor sygdomme men den smager ikke af helt så meget som de ovennævnte sorter. Også den anden vej kan sæsonen strækkes. Her er sorten Pandore god. Det er en af de allerseneste sorter. Både de tidlige og de sene sorter er mere for hyggens skyld, skal der bær i fryseren så giver de middeltidlige sorter bedst udbytte. De gamle sorter som Dania, Zefyr og Dybdahl kan man stadig være heldig at finde i planteskolens sortiment, men disse er nogle af de sorter som er mest modtagelige for meldug og/eller gråskimmel. Vælg hellere de nye sundere sorter. Selv om der tit er noget nostalgisk over disse 3 aldrenden sorter.