Stauder

Min absolutte favoritgruppe af haveplanter det er så afgjort stauderne. Og jeg ved godt at en del folk rynker på næsen af stauder, men jeg betragter dem nærmest som en slags havens farvelade. Er der bare den mindste plet imellem buske eller træer så kan man finde en staude som passer ind så man kan få lidt farve fra blomsten eller fylde fra bladene. Stauder er, kort fortalt, urteagtige planter som visner ned hver vinter for at skyde fra roden igen om foråret. De bliver ikke højere for hvert år der går sådan som buske og træer gør, men de bliver næsten altid større i omkreds og kraftigere. I planteskolerne kan man finde endda meget store udvalg i stauder. 200 forskellige er ikke unormalt, de store planteskoler kan nemt have over 400 arter og sorter. Med så mange valgmuligheder er det selvfølgelig også lidt nemmere at finde det som lige passer. At mange folk ikke kan lide stauder tror jeg skyldes at de har fået slæbt nogle forkerte med hjem. Gider man ikke binde dem op så skal man selvfølgelig ikke bruge dem med høje tynde stilke. Eller måske er de blevet sat forkerte steder. Stauder til tør sandet jord skal selvsagt ikke plantes på fed muld. Der vil de gro kraftigere, blive højere og sikkert vælte. Måske har man fået sat solelskende stauder i halvskygge eller skygge hvor de ikke vil hverken gro eller blomstre særlig godt. Heldigvis er der stort set altid god skiltning ude i planteskolen så man nemt kan se hvilke jord- og lysforhold de skal have, så kommer man ikke hjem med nogle helt forkerte ting.

Meget arbejde?

Hvis bare man husker et par grundregler når man etablerer et staudebed så er der egentlig ikke så frygteligt meget arbejde med det. Det vigtigste er at jorden er helt og aldeles fri for flerårigt ukrudt inden man planter stauder. Ingen skvalderkål, kvikgræs eller andet rodukrudt. Hvis sådan noget først får fat inde i selve stauderne så får man det aldrig nogensinde luget væk igen. Men nogle stauder dækker jorden bedre end andre, f.eks dækker en kattehale næsten ikke, hvilket giver god plads til ukrudt. Er det et sted hvor der har været meget ukrudt og det kan tænkes at der igen kommer meget så vil det bedste være at vælge nogle som dækker godt. Det kunne f.eks være hosta, i øvrigt nok den eneste plante jeg kender som rent faktisk kan holde sig selv fri for kvikgræs. Det er også vigtigt at plante rimeligt tæt. Planterne skal helst nå sammen efter 2-3 år. Hvis bare de gør det så skal der nemlig kun luges nogle få gange i foråret. Derefter er det eneste arbejde næsten kun at fjerne visne blomster hvis man da gider det. Man skal også forsøge på ikke at få blandet alt for mange forskellige i samme bed. Det bliver alt for nemt alt for rodet. Det bedste resultat får man ved at plante nogle grupper af samme slags. Ved lange bede kan det også være en god ide at gentage et par grupper af samme slags for at skabe lidt ro. Disse grupper behøver bare at være på 3-5 planter for at give en god effekt. Og lav så ikke bedene for store, det er nemmere at få flere små staudebede til at se pæne ud end et stort. Selv syntes jeg at 3-5 kvadratmeter er en passende størrelse, også fordi man ikke får blandet for meget sammen på den plads. Efter 5-6 år er der mange stauder som har godt af en omplantning. De graves simpelthen op og deles. Den midterste ? og ældste ? del af planten gør man bedst i at smide væk. De yngre yderste dele kan man herefter dele. Enten ved bare at hakke dem over med spaden i passende stykker eller den lidt mere forsigtige måde med to kartoffelgrebe som bruges til at vrikke planten fra hinanden med. Eller hvis man skal bruge rigtig mange nye eksemplarer af planten så bruger man fingrene til at brække den i små stykker som evt. dyrkes i potter i et par måneder inden de igen sættes ud. Deling gøres bedst om foråret inden væksten for alvor starter eller om efteråret, i september-oktober måned hvor væksten igen er ved at gå i stå. Vil man absolut gøre det midt på sommeren så klip samtidig en passende del af toppen væk. Ved opgravning og deling bliver noget af roden jo også fjernet.