Store træer til store haver

Der er noget over store træer. At sidde i skyggen af dem og høre fuglene kvidre fra toppen af det selvsamme træ man sidder under. Se hvordan de skifter udseende i årets løb, fra nøgne grene over lysegrønne forårsskud, grønne kroner som giver skygge i sommervarmen til efterårets flammende farvehav af rødt, gult og brunt. Mange ældre haver, især landbohaver, er på sin vis lidt triste. Der er masser af høje, store træer, men det er tit og ofte ganske almindelige træer som elm, et par bøg, lidt ask og måske et par kastanier. Kastanierne er nogle statelige træer som, i hvert fald de steder jeg har set, står ene, uden at blive klemt af andre. Her kan man rigtig se formen på træet. Nyde blomstringen og efterårets farver. Det samme med de bøgetræer som står rundt omkring ved gårdene. Det er tit en blodbøg som er plantet midt på gårdspladsen eller midt i haven. Nogle flotte kæmper er de efterhånden blevet til. Men derudover er det, heroppe i det nordlige, især elm som er brugt for at give læ. Jeg tror ikke jeg kan nævne en eneste gård her i området hvor der ikke er kæmpestore elmetræer omkring. De blev sat tæt dengang, et par meter imellem dem, og de er nu hvor de er blevet fuldvoksne kan man dårligt skelne det ene fra det andet. Når de så tilmed tager en hel del lys fra haven så er de slet ikke så spændende mere. Og er der noget jeg syntes haverne mangler, så er det spændende træer. Der er mange af den slags træer som jeg gerne ville have herude. Men der er desværre ikke plads. Men ved en gammel gård…

Form og farve

Det er ikke kun træernes blomster man skal tænke på når havens nye træ skal anskaffes. Det er lige så meget træets form og løvets farve både sommer og efterår. Egetræer vil til at starte med være flotte træer med en næsten rund krone, men de bliver med alderen mere brede i kronen og stammen vil syne af mindre. Egetræerne rundt omkring står lige netop i år utroligt flot med masser af agern. Måske et tegn på en kold vinter? En hængebirk med rimfrost på grenene på en stille kold vinterdag er også et rigtig flot syn. Men også hængebirken skal stå frit uden at blive klemt af andre træer for at blive rigtig flot. Selv om man meget tit hører at sådan en hængebirk sviner ubeskriveligt med nedfaldende grene så er det alligevel den af birkene som bliver mest solgt. Men min egen favorit mellem birkene er himalayabirk, Betula utilis. Hvor almindelig birk har brunlig bark i de unge år, så er barken på himalayabirk kridhvid selv på meget unge træer. Det er sådan en man godt kan plante et sted hvor solen kun kigger ned et par timer om dagen for på den måde at få den hvide bark til rigtigt at lyse op. Desuden tåler den mere vind end birk normalt. Kobberbirk har, som navnet antyder, kobberrød bark som skaller af i store flager. Normalt et flerstammet træ som ikke bliver voldsomt stort, men alligevel værd at overveje. Bare husk at det ikke tåler særlig meget vind.

De virkelig specielle

Skal det være et træ som man ikke ser særlig mange steder så vælg den ægte kastanie. Det kan blive et ret stort træ, omtrent som et egetræ. Bladene er aflange, mørkegrønne med savtakket rand. Træet er på sin nordlige grænse her i landet så det skal stå en smule beskyttet. Det gør også at kastanierne, som på den ægte kastanie er spiselige, ikke når at blive modne herhjemme. Men derfor ser træet alligevel meget flot ud på afstand når det sidst på sommeren står med mængder af frøstande. Disse frøstande minder meget om dem på den almindelige kastanie (hestekastanie) men har bare mange flere torne. Valnød er heller ikke særlig alminelig. Også et træ som bliver ret stort. Hvis det er for nøddernes skyld det skal plantes så sørg for at vælge en podet sort, f.eks. ’Grøndal’. De vil bære frugt i løbet af ret få år, hvorimod en frøformeret valnød kan være helt op til 20 år om at give noget.