Du er her: Artikler -> Grupper -> Landsbladet -> Masser af frø og bær  
 

Masser af frø og bær

Sommerens udbytte
Sjældent har der været så mange bær på rønnetræerne


Kigger man sig omkring i landskabet lige nu, vil man se at alt bugner af frø og bær. Jeg har selv haft det på fornemmelsen i nogen tid, at der er utroligt mange bær på sådan noget som røn og tjørn. Men nu, hvor bladene er næsten faldet af, bliver det meget tydeligt hvor mange der i grunden er. Vores egen hæk af bornholmsk røn ude mod øst, var helt rød, ikke bare i den ende hvor der er læ, men i hele hækkens længde. Kommer man forbi et par tjørnebuske i landskabet, er der et rødt skær over dem, igen pga. bær. Store træer som bøg, eg og ask er fulde af frø, asketræet ligner slet ikke sig selv i år. Det er helt fyldt med brune toppe, store fyldige frøstande som bliver siddende længe efter at bladene er faldet. Og det er efterhånden ved at være længe siden at æbleavlerne fortalte om udsigt til rekordhøst.

Fuglene elsker det

Men tager man sig tid til stille at studere fuglene omkring disse bærbærende vækster, så kan man se at de virkelig nyder det. Sidst på eftermiddagen på dage med solskin er der et kvidren og en pippen uden lige fra rønnehækken. Især solsorterne æder sig en pukkel til. Det er skægt at kigge på. De går faktisk så meget til makronerne at næsten alle rønnebærrene nu er væk. Men så går de jo bare i gang med noget andet. Inden rønnebærrene var det surbær, Aronia, de var i gang med. Surbær modner lidt før røn og fuglene er helt vilde med dem. Jeg har haft et par buske af surbær i tre år nu, hver gang bærrene er ved at blive sorte og bladene røde, er det tid at få taget et par billeder af dem. Men jeg når det aldrig, jeg vil jo gerne have bærrene helt sorte inden billedet tages. Det vil fuglene bare ikke, så de kommer altid først. Ligusterhækken har også mange bær, det er der solsorterne er i gang nu. De sætter sig øverst i hækken og dykker næsten helt ind i den for at få fat i bærrene. Vores liguster er en gammel type, jeg har ingen anelse om hvilken, som er både høj og bred. Måske det er derfor den får bær? Jeg mindes aldrig at have set ligusterhækkene omkring parcelhusene i byen med bær. Måske får moderne ligustertyper slet ikke bær? I så fald vil det være et stort tab.

Kristtorn

Efter ligusteren kommer turen til noget andet, sikkert kristtornen. Så hvis det er meningen at den skal bruges i juledekorationerne er det på tide at gøre noget. Det mest effektive må være at få et net lagt over. Men bare at ligge det oven på busken er sikkert ikke nok. Fuglene kan stadig komme til at sætte sig på grenene og så stikker de altså bare næbbet igennem nettet og æder løs. Når først de finder ud at at bærrene er ordentlig modne går det utroligt hurtigt med at få hvert eneste bær spist. Nogle typer af bær holder de sig næsten helt fra. Jeg har en bærmispel af ukendt type som hvert år har masser af bær. Men fuglene spiser dem kun nødigt, i milde vintre kan de endda sidde på planten det følgende forår. Det er i øvrigt en skæg busk, lige den bærmispel. Som sagt er der masser af bær, men man ser aldrig en blomst på den. Går man tæt forbi den i maj-juni måned kan man høre et summen uden lige, både bier, fluer og andre insekter flokkes deri. Og kigger man nærmere ind i busken er der faktisk masser af blomster, de ser bare ikke ud af noget. Men de må jo være guf for bierne.

Æbler

..er også noget som fuglene er meget glade for, især solsortene. Så længe æblerne hænger på træerne holder de sig fra dem, men så snart de er faldet ned, skal fuglene nok være der. Så der er ingen grund til at samle alle nedfaldsæblerne sammen, bare for at smide dem på komposten. Så hellere få dem gemt i nogle kasser til vinteren, selv om det kun kan blive til fugls føde. Det kan være i almindelige flamingokasser som placeres under et halvtag. For at æblerne skal holde sig længst muligt skal de dog kun ligge i et enkelt lag. Når vi når hen omkring juletid vil det lige sætte julestemningen helt på plads med et drys sne og en kasse æbler spredt ud over plænen til fuglene.

Skrevet af: Webmaster, fredag den 27. oktober 2000
Senest opdateret af: Webmaster, søndag den 1. januar 2006