Stenene lægges

Det er lidt træls alt det der med snore og trække sand af. Men nu var det overstået til første etape. Så i gang med det sjove, lægge stenene. Det var oprindeligt planen at de skulle pege ud fra huset. Men i mellemtiden havde jeg set et billede af disse sten lagt i et sildebensmønster. Og jeg var kommet frem til at det skulle disse også! Far var bestemt ikke med på den ide da jeg, inden vi fik sand på, lige lagde en prøve ud på græsset for at illustrere det. Der kom argumenter som "Det er alt for besværligt" og "Tænk på alt det skærearbejde der bliver". Mærkelige argumenter når det nu var mig som skulle lave det og ikke ham... Jeg holdt heldigvis fast på sildebensmønsteret. Det har jeg bestemt ikke fortrudt og resten af hustanden har heller ikke.

Når først sandet er trukket af, så går det lige ud af landevejen med at få stenene lagt. Det var spændende at lave. Så spændende at jeg kunne finde på at gå i gang efter aftensmaden, hvilket normalt ikke er noget specielt, men nu var vi altså i midten af oktober måned, så det blev mørkt allerede omkring ved syvtiden. Vi havde købt en halogenprojektør til formålet, så jeg kunne se hvad jeg lavede. Og så kørte jeg bilen hen til bunken med sten, så jeg også kunne få lys der når der skulle hentes forsyninger. Arbejdet skred fint frem på disse aftner. Dog gav det nogle enkelte fejl som stadig kan ses: Oversiden af stenene har som sagt et skiferpræg, det har undersiden ikke. Og nogle sten vender undersiden opad.... 6-8 sten på hele terassen vender forkert. Men det ligger man kun mærke til hvis man ved det.

Der skal skæres

Da alle stenene var lagt, skulle jeg til det mest besværlige - at skære sten til. Jeg havde forestillet mig at bruge en vinkelsliber med en 230 mm diamantklinge. Men tilfældigvis faldt jeg over en gør-det-selv udsendelse i fjernsynet hvor de brugte en vådskærer. Det er en skæremaskine hvor diamantklingen er fastmonteret og man ligger stenen på et rullebord som man kører ind til klingen. Samtidig sprøjtes der vand på klinge og sten, på den måde støver det slet ikke.

Så jeg fik arrangeret sådan et apparat, var ude og hente det i min middagspause. Den stod i ladet på min bil på parkeringspladsen på arbejdet, et sted hvor der er rimelig fri udsigt til bilen. Men da jeg skulle hjem var vådskæreren væk. #"$¤#"!! Det endte med at koste 5000 kr plus leje af endnu en vådskærer. Øvøvøv.

Jeg fik hentet endnu en vådskærer, denne gang en endnu større model end den første. Det gik godt nok nemt at få stenene skåret til. Men det tog halvanden dag, og mine fingre lignede små rosiner den første aften. Jeg havde bare haft bomuldsvanter på, de var jo gennemblødt allerede efter første sten var skåret til. Men selv små bitte hjørner på en til to cm kunne man skære til med den. Det satte virkelig prikken over i'et at få skåret ordentligt til.

Nu skulle vi så aflevere maskinen igen, samt få betalt for leje af den. Den kostede kun omkring 75 kr i leje pr dag, til gengæld skulle man så betale slid på diamantklingen. Vi havde slidt 2 mm af, det kostede over tusind kr! Vildt! Men det var alle pengene værd.

Sidenhen har jeg lavet mindre belægninger herhjemme hvor der også skulle skæres noget til, det har jeg gjort med vinkelsliberen, det går nu også fint, men det er altså en plage med alt det støv. Selv om jeg har en rigtig støvmaske med udskiftelige filtre. Men i en snæver vending og til småting går det nu nok.

Færdig

Nu skulle kanterne sikres med sand/jord så de yderste sten ikke skulle skride ud. Og det jord der var blevet gravet af skulle fordeles i bedene.

I de 2 meget spidse hjørner ved cirklen omkring flagstangen skulle der være et par store sten, både for at det ser godt ud og for at man ikke skal 'komme til' at trampe på hvad der nu måtte blive plantet i de to hjørner. Så traileren på bilen og afsted efter dem. Der lå en stor dynge sten på mit arbejde og jeg fik lov at tage fra den. Den lille gummiged holdt der, så det gik fint med at få stenene læsset på traileren. Det var aldrig gået uden gummigeden, for det var nogle pænt store sten.

Hjemme igen blev stenene trillet af traileren og med lidt besvær bakset op på sækkevognen. Så gik det lige at få dem ind hvor de skulle være. Sækkevognen tog godt nok lidt skade, den bøjede lidt under vægten af den største sten. Men det gik og det blev flot.

Nu var det hele sådan set færdigt, der manglede selvfølgelig at blive plantet en del sjove sager i bedene, men det vender jeg tilbage til senere. Jeg er nemlig i skrivende stund ikke helt færdig, og jeg vil også gerne have nogle flere billeder af det når det gror til. Men jeg kan da sige at det drejer sig om bl.a. 5 slags roser, de fleste engelske, 3 af hver holdt i farverne gul og orange. Og at disse roser lige netop nu er begyndt at blomstre, det er virkelig flot.