Bøgen er et flot og stort træ. For stort til de fleste almindelige danske haver, i hvert fald hvis det skal vokse i sin naturlige form. Men som hæk er bøgen fortrinlig. Den kan gro stort set hvor som helst, men trives dog bedst på god jord. På meget kompakt jord er den dog ikke glad for at gro, da den trives bedst når der er masser af luft i jorden. Den kan gro i både sol og dyb skygge men trives dog bedst i sol.
Selv om bøgen ikke er stedsegrøn så har den blade hele året. De nederste 3-4 meter af en bøg beholder nemlig de visne blade om vinteren, og da en hæk normalt ikke er over 3 meter høj, ja så har en bøgehæk blade hele året: Om sommeren grønne, om vinteren brune visne blade. Det gør at man kan få de egenskaber som en stedsegrøn hæk har, men samtidig nyde årstidernes skiften som kan ses i en løvfældende hæk.
Bøg kan også bruges ligegyldigt om man vil have en høj, bred hæk som skjuler hele grunden for nysgerrige blikke eller om man bare vil have en lille lav hæk til at omkrandse sine bede. Også til pur, dvs. store tilplantede flader, klippet eller uklippet, er bøg særdeles anvendelig.
I planteskolen kan man ikke forvente at kunne købe barrodsplanter, som f.eks hækplanter før fra omkring 1. oktober. Det skyldes at træerne i planteskolenes marker først er tilstrækkeligt afhærdet på denne tid. Tager man dem inden de er afhærdet nok, dvs. inden de er blevet tilpas 'træagtige', så risikerer man meget let at de tager skade, enten mens de står i bundter i havecenteret eller i løbet af vinteren. Og med bøg skal man endda tit hen over midten af oktober før de kan købes.
Om foråret kan man også købe bøg og andre hækplanter, tit helt hen til slutningen af maj måned. Nogle steder sælger man endda hækplanter som har været på køl, disse kan, hvis lageret ikke er sluppet op, plantes helt hen i starten af juni måned.
Bøg sælges ofte i to størrelser, 30-50 og 50-80. Tallene er højde i centimeter, altså 30-50 er planter som er fra 30 til 50 cm høje, dette er den billige udgave og er sandsynligvis den man får når man 'bare' vil have nogle billige planter. Selv ville jeg gå efter størrelsen 50-80, det ser ud af lidt mere når hækken plantes, og prisen i forhold til 30-50 er ikke overvældende.
Det er efterhånden blevet mere og mere brugt at plante hæk om foråret. Men det er mere sikkert at plante om efteråret. Så snart det igen begynder med regnvejr og jorden igen bliver fugtig i løbet af september er noget nær den bedste tid at gøre det på. Det gælder i øvrigt ikke kun hække, men plantning helt generelt.
Men hvorfor nu det? Jo, selv om planterne allerede i begyndelsen af oktober begynder at smide bladene og ser ud til at gå i hvile, så vil roden gro videre langt hen på efteråret. Helt indtil jordtemperaturen er nede på 3-4 grader vil roden gro. Og til foråret, når temperaturen i jorden igen er 3-4 grader, så begynder roden igen at gro. Det har den ret store fordel at planten vil have et rodnet som er betydelig større og har bedre fat, end planter som er sat i april måned. Derfor kan de bedre klare sig hvis sommeren bliver tør og man slipper formentlig for at vande.
Bøgehæk plantes med 4-5 planter pr. løbende meter. Lad være med at sætte færre, det vil ende med at se dumt ud. Selv med 3 eller endda 2 planter pr. meter skal hækken nok blive tæt og flot i 1 meters højde, men der skal omkring 4 planter til for at den også bliver tæt fra bunden.
Når der skal plantes spænder man en snor ud så man har noget at rette sig efter. (Medmindre da at hækken skal sno sig :-) Så graver man en rende, et enkelt spadestik plejer at kunne gøre det hvis jorden ellers er rimelig løs og medgørlig. Er jorden tung og kompakt så få løsnet noget mere, evt. få det hele gravet eller fræset godt igennem inden plantningen. Normalt er roden på en hjemkøbt bøgehækplante ikke større end at et enkelt spadestik i bredden og dybden er nok, men hullet skal dog være så stort at roden ikke skal bøjes for at kunne være det.
Bøg trives tilsyneladende bedst hvis der er nogle bestemte svampe i jorden. Disse svampe vil med tiden indfinde sig, men for at få godt gang i hækken allerede fra starten kan man, hvis man har en bøgeskov i nærheden, hente sig en spandfuld bladmuld fra denne. Der skal bare en lille håndfuld til hver plante, det er nok til at sætte processen i gang. Husk at spørge skovejeren om lov inden der tages jord derfra!
Ved efterårsplantning er det sjældent nødvendigt at vande, men om foråret skal man holde godt øje med om planterne mangler vand. Især hvis det er sidst på foråret, hen i maj måned, man har plantet. Og ved forårsplantning skal man også huske at vande i løbet af sommeren hvis der bliver nogle meget tørre perioder.
Pasning af en bøgehæk er stort set som alle andre hække. Den skal klippes og der skal også helst holdes fri for ukrudt under den.
En hæk hvor der gror græs eller andet ukrudt inde i er ikke pæn. Man kan luge for at holde det væk, det skal de første par år efter hækkens etablering gøres lidt forsigtigt. Man kan også dække jorden med barkflis. Det er lidt nemmere, men som sædvanlig når man vil bruge flis til at dække med gælder at jorden skal være fri for flerårigt ukrudt. Man skal også huske at flislaget skal være tykt nok, det vil normalt sige 8-10 cm. Et tip går på at ligge våde aviser på jorden og flisen ovenpå. Det skulle gøre det endnu mere effektivt.
Klipningen af hækken skal iflg. mange være foretaget inden sankthans. Hækken er dog ret ligeglad med hvornår den bliver klippet. Klipper man for tidligt så slipper man ikke for at skulle ud med saksen endnu en gang det år. Er der fugle som har rede i hækken er det en god i de at vente med at klippe til sidste halvdel af juli/starten af august, hvor ungerne er fløjet fra reden.
Om man vælger en 'et-klips-' eller 'to-klips-strategi' er ikke vigtigt. Men hvis hækken klippes to gange om året bliver den tættere og fremstår lidt mere trimmet end hvis den kun klippes en gang hvert år. Selv foretrækker jeg at hækken kun skal klippes en gang om året, for jeg syntes ikke det er specielt sjovt at gøre det.
En ny hæk some endnu ikke har nået sin fulde størrelse behøver man ikke klippe i toppen. Men det er vigtigt at den klippes i siderne, også selv om den endnu ikke har nået den ønskede bredde. Hver gang en gren klippes over kommer der 2-3 nye skud fra denne gren. Dvs. jo mere sideskuddene klippes, jo tættere bliver hækken. Hvis man venter til hækken har den ønskede bredde, så får man nemt en hæk som er lidt tynd på den nederste halve meter. Toppen behøver man som sagt ikke at klippe, den vil godt nok også skyde 2-3 nye skud når den klippes, men de nye skud vil også bare gro opad, og vil ikke få hækken til at virke tæt på samme måde som sideskuddene. Mange foretrækker dog lige at studse den nye hæk i toppen for at få den til at fremstå lidt mere veltrimmet og 'hæk-agtig', i stedet for at have en hæk som er alt for uens i toppen de første par år. Men smag og behag.
En af de helt store fordele ved en bøgehæk, udover at den beholder bladene om vinteren, er at den er meget let at beskære. Man ser ind imellem nogle store brede gamle bøgehække. Disse kan uden problemer skæres både langt ned, men også næsten helt ind til stammen hvor de skyder. På den måde kan man få den gamle brede hæk som bølger sig, gjort både smal og lige igen.
Denne beskæring foretages bedst i løbet af vinteren, allerhelst et par uger inden hækken skal til at springe ud. Så skal man heller ikke se på en forklippet hæk så længe.
Skrevet af: Webmaster, tirsdag den 1. oktober 2002
Senest opdateret af: Webmaster, tirsdag den 1. oktober 2002