Knibning
Når man kniber topskuddet af en plante, så kaldes det knibning. Det
gøres for at få planterne til at forgrene sig oftest for at få flere blomster.
Det kaldes knibning, fordi det gøres når skuddet er helt nyt, så man kan knibe
det af med neglene.
Ved knibning udsætter man også blomstringen. Når toppen pludselig er væk, så
skal der jo sættes nye skud, med nye blomsterknopper.
F.eks kniber man det på Chrysanthemum-stiklinger. En sådan stikling vil normalt
kun sætte en stængel op det første år, men ved at knibe toppen af den, kan man
få den til at forgrene sig i 3-4 og dermed få flere blomster.
Når man kniber en plante, skal man huske at de 3-5 knopper som sidder på
stængelen under det sted man kniber topskuddet, vil begynde at skyde igen, og
dermed give nye grene. Så tager vi chrysanthemum'en igen, skal man ikke knibe
den 25 cm over jorden, for så vil den først forgrene sig helt deroppe. Derimod
skal man knibe den når den er 5-8 cm høj, det giver en flot forgrening.
Med chrysanthemum kan det blive en hel sport med knibningen. Med specielle
sorter kan man knibe dem gang på gang, og ende med en næsten igloo-formet
plante, med helt op til 1000 (tusind) knopper/blomster.
Der er også en anden form for knibning, jeg kalder den udknopning, men jeg kan
ikke rigtig finde ud af om det virkelig hedder sådan, eller det bare er noget
jeg har fået på hjernen. Det går ud på at knibe alle sideskud væk, stadig på et
meget tidligt tidspunkt. Så lader man simpelthen topskuddet sidde og kniber alle
andre skud væk. Det giver nogle få, men meget store blomster. Bruges også på
chrysanthemum, men også på roser.
