Stedmoder Gartneriet

Egeblad

Om forfatteren (mig :-)


Jeg mener at:

  • Digitale kamera er sjove - Men det er på eget ansvar hvis du kigger på denne side! Jeg fralægger mig ethvert ansvar.

Kort om mig og min baggrund

Jeg er ansat som gartner, på en planteskole/plantecenter. En meget stor del af min fritid bruger jeg også til 'havearbejde'. På arbejde drejer det sig mest om at sælge planter, men egentlig vil jeg hellere lave dem. Faktisk er det blevet sådan, at hvis vi på arbejde er ude at beskære noget, som kan klippes i stiklinger, så bliver det bragt hjem og stukket! Men det sidste par år er jeg blevet mere og mere interesseret i anlæg af have. Jeg er f.eks. godt igang med et rhododendron-anlæg kombineret med en sø.

Jeg er så heldig at have et ret stort drivhus. Ca. 32 kvm. Ja, egentlig er det min fars, hvis vi skal være så tekniske, men jeg kalder det mit. Det bruger jeg til at lave en masse planter i. Nu er også en del af køkkenhaven blevet indraget, så der er nok at se til.

Det hele startede for måske 10 år siden. Vi havde en hule hos et par kammerater. Den rev vi ned og lavede en have istedet. Der blev brugt meget tid dernede. Der kom aldrig nogle for at blande sig, jeg kunne gøre som jeg ville. Det endte ret hurtigt med at jeg var den eneste der gik der, og det var sådan set meget godt. Jeg hyggede mig. De fleste af planterne lavede jeg selv, i drivhuset. Mest sommerblomster.

Siden startede jeg en uddannelse som gartner, var i lære på en planteskole som lavede frugttræer, og nu er jeg endt med at have drømmejobbet. Men der er ikke meget salg om vinteren, så jeg gik i gang med disse sider, kaldet Gartneriet. Her har jeg store planer, men som med så mange andre af mine planer bliver det nok ved det...... Men vi for se!

Nå, du kan jo se i indholdsfortegnelsen, hvad der er på disse sider. Du kan også skrive til mig, hvis du har nogle spørgsmål. Jeg håber jeg kan være til hjælp og glæde med disse sider.

Teknisk info:

Jeg er født den 27 marts 1975, bor stadig hos mine forældre, fik kørekort den 23 april 1997, er ca. 183 cm høj, vejer (desværre) lige over 80 kilo, har lyst hår og er en smule nærsynet og har derfor briller. Jeg kan godt lide at løbe og især at cykle lange ture om sommeren. (Specielt i Tour de France-sæson'en :-)


-Rakkeby, den 21. December 1998 Updated by hsc 0.917 at 23-May-1999, 10:39:11
mailto: Webmaster