Stedmoder Gartneriet

1. March 1999

Egeblad

Foråret presser på

pic06.jpg Her i weekenden har det bare været herligt at komme op. Jeg er normalt ikke sådan lige at få til at vågne om morgenen, der skal lige være en smule fred og ro i den første halve times tid. Men i weekenden der skal man jo lige hen til købmanden og hente de obligatoriske rundstykker. Det kan jo være en træls tjans her om vinteren, men ikke denne weekend.

pic05.jpg Nænej, for det første der slog mig i møde, det var lærkesang, bla. Vi bor lige ud til en del marker, og der er masser af lærker. Mindst fire kunne jeg høre. Jeg syntes der kommer flere og flere hvert år, jeg mener ikke at der var mere end et par stykker for 6-7 år siden. Måske skyldes det at der er blevet plantet et 3-rækket læbælte herude?.

På min tur op til købmanden kunne jeg også høre masser af andre fugle. Guldspurv, stær, bla. Der var flere, men dem kender jeg desværre ikke. Det eneste der manglede for at det skulle være rigtigt forår, det var en smule varme.

pic04.jpg

På høje tid

Laver du selv planter til udplantning, så er det på allerhøjeste tid at få bestilt frøene. Medmindre selvfølgelig du kan nøjes med de mere almindelige planter, for så har planteskolen altid et stort udvalg. Men skal du have fat i noget lidt mere specielt eller bare noget andet, så er det jo altid en fornøjelse at bladre disse kæmpe frøkataloger igennem. Også selv om man altid ender med at købe mere end man har brug for. Behøver jeg forøvrigt nævne at jeg ikke har fået bestilt endnu?

pic03.jpg

Også forår i stuen

Selv om det endnu er for koldt at gå i krig for alvor udenfor i haven, så kan man jo heldigvis også nyde foråret indendørs. Som det ses af billederne her på siden, så er det tid for bl.a. primula og mini-påskeliljer, på trods af at der er en måned til påske. Primula fåes i mange flotte farver, og de har gerne meget store blomster, de lyser virkelig op i stuen. Nogle af dem dufter, nogle mere end andre. Den orange som jeg købte, den dufter meget, den gule er der vist også duft i. Men det kan man jo heldigvis snuse sig frem til inden man køber den. Jeg købte den orange og satte den på bordet ved siden af computeren. Hver gang den så tænker lidt for meget over sagerne, og det gør et Winblows-system jo tit og ofte, så stikker jeg trynen i blomsten. Det er skønt. Påskeliljen lyser jo også dejligt op, det trækker tankerne hen på foråret udenfor, påsken, hvor man virkelig for alvor kan gå i gang med at så og plante.

pic02.jpg Påskeliljerne kan også sagtens plantes udendørs i krukker, bede eller på kirkegården. De klarer nok en smule frost, men skulle der komme hård frost, så kommer de nu nok til at se en smule medtagede ud. Men de er billige, så det er en risiko der er værd at tage! Plant dem i krukker og sæt dem udenfor din indgangsdør, så du ser dem hver morgen når du går, og igen når du kommer træt hjem fra arbejde. Det er til at blive i godt humør af at se disse blomster og så høre lærkens sang ude over marken.

pic01.jpg

Flyttedag

Som den vågne læser du er, har det nok ikke undgået din opmærksomhed, at Gartneriet er flyttet til en ny adresse. Ja, nu er den jo nemmere at huske i hovedet. Det gør også at jeg kan så email sendt til forskellige adresser, og det gør det unægteligt en smule nemmere for mig at overskue. Spørgsmål om haven til en adresse, problemer med siden en anden, privat mail en helt tredie. Jeg har også en smule ideer om nogle små-ændringer her på siderne, som jeg håber at få sat i sving snart. En af dem er denne forside, hvor jeg vil skrive om hvad der nu er aktuelt. Små beskrivelser af nye artikler og andre ting. Men indtil videre skal jeg jo lige have mig indrettet her på min nye plads.

Men kig jævnligt ind på www.gartneriet.dk - man ved aldrig hvornår der sker noget nyt ;-)


-Rakkeby, den 1. March 1999 Updated by hsc 0.917 at 23-May-1999, 11:55:45
mailto: Webmaster