Sådan sår du dine egne planter

Mange planter, især sommerblomster og grøntsager som kål, porrer og tomater, kan man sagtens selv lave. Det bliver tit omtalt som 'forkultivering', og det er en billig hobby. En pose jord, og en pose frø er alt der skal til. Her kan du se hvordan.

Såkassen

Vælg en egnet kasse til at så i. På det første billede til venstre ser du et udvalg af dem som jeg benytter. billede nr. 2 er en flamingo-kasse, det er min favorit. De har en dejlig størrelse, og de er nemme at prikke hul i med en spids bambuspind. Kassen må ikke være alt for flad, en dybde på omkring 5 cm er passende. De bakker man køber kød i, er gode, men sørg altid for at der er hul i bunden, så overskydende vand kan løbe fra.

Kasserne skal helst være helt rene, så der ikke sidder evt. svampesporer fra sidste år på dem. Det kan være et problem, så bruger du de samme kasser år efter år, er det en god ide at vaske dem. (Det gør jeg dog ikke).

Næsten alle former for kasser kan bruges. Potter er også udemærkede, hvis det er store frø der skal såes, eller hvis det kun er få planter det drejer sig om. Solsikke og squash er eksempler på planter som med fordel kan såes i potter enkeltvis.

Jorden

Brug altid en rigtig indkøbt så- og priklejord når du sår. Af flere grunde. For det første er den så godt som ukrudtsfri. Det er en stor fordel især hvis man ikke ved hvordan de spirende planter ser ud. Desuden er den kun svagt gødet. Almindelig pottemuld er gødet noget mere, så den kan svide de spæde spirende planter. (Det er ikke sikkert den gør det, men det er ikke en risiko der er værd at løbe!)

Fyld kassen med jord, tryk det til så det er ca. ¹/₂ cm under kassens kant. Sår du mange kasser er det praktisk med en lille træplade til at trykke jorden ned med, så overfladen bliver helt jævn, det gør det noget nemmere at få frøene dækket ensartet.

Det bedste vil være at vande kassen nu, unden frøene såes, men i praksis gør jeg det altid først bagefter. Det er ikke så nemt at så i drivendes våde såkasser.

Frøene såes

Brug helst altid nye frø, købt samme sæson som de skal såes. Frø fra sidste år kan også sagtens bruges, men er de ældre end et år, så lav gerne en spireprøve først.

Nu er det tid at så frøene. De drysses ud i kassen med jævn hånd, først på den ene led, derpå diagonalt på denne. (På 'Kryds og Tværs') Så så tyndt som det overhovedet er muligt. Selv om man mener at have fået sået meget tyndt, så viser det sig næsten altid at være for tæt.

Især med meget små frø som lobelie, timian eller klokkeblomster, Campanula ssp. er det utroligt svært. Et råd lyder på at man blander disse frø med fint sand (strandsand), kommer dem i en saltbøsse og drysser dem ud på denne måde. Det er dog ikke en måde jeg kan li' at gøre det på.

Når frøene er drysset i såkassen, skal de dækkes. Et lag jord på ca. det dobbelte af frøenes diameter er passende, men gerne en smule mindre. Der findes også noget som hedder Vermiculite til at dække frøene med. Det ligner savsmuld, men det skulle fordele fugten i såkassen bedre end jorden gør, og skulle dermed resultere i bedre og mere ens spiring af frøene. Meget små frø, f.eks lobelia og timian, dækkes ikke, men trykkes fast i jorden.

^*Jeg har iværksat et forsøg med henholdsvis jord, Vermiculite og Leca-perler til at dække frø med, for at se hvad der er bedst. Mere om det senere.

Vand

Vand kassen, meget gerne med en forstøver, især hvis det er små frø. Ved at bruge en forstøver, risikerer man ikke at vandet skyller frøene ned midt i kassen. I praksis er en alm vandkande og en smule forsigtighed lige så godt. Kasserne holdes jævnt fugtige, ikke drivendes våde, indtil planterne er spiret. Det kan tage fra 1 til flere uger, ja endda år ved nogle stauder.

Er kasserne anbragt i vindueskarmen, kan de dækkes med en glasplade, det giver en hurtigere spiring. Pladen fjernes når frøene har spiret. I drivhuset bliver der let for varmt under en ekstra glasplade. Der kan endda godt blive for varmt i drivhuset til at planterne spirer tilfredsstillende. Så der plejer jeg at ligge et stykke mælkehvidt plast over kasserne. Det tillader lyset at passere, men holder på fugtigheden. Det hjælper lidt.

Prøv dig frem

Til sidst er der kun at sige, prøv dig frem! Det er spændende at se sine egne planter spire frem, men nogle er nemmere end andre. Tagetes spirer f.eks så godt som altid, mens visse stauder, f.eks løjtnantshjerte kræver en periode med kulde efterfulgt af stigende temperaturer for overhovedet at tænke på at spire. Jo mere du sår, jo mere lærer du. Brug denne side som en begynder-guide.

Held og lykke

-Rakkeby, den 1. May 1999

Updated by hsc 0.917 at 23-May-1999, 10:38:45
mailto: Webmaster