Livsforløb
Her er mit livsforløb, sådan i grove træk, fra begyndelsen og til dato.
- 27. marts 1975 - Jeg bliver født.
- August 1981 - Jeg starter i børnehaveklasse på Rakkeby Centralskole
- August 1989 - Jeg starter i 8. klasse på Vrå Realskole. Det er skam ikke fordi jeg skifter skole, eller... det er det jo.. men det skyldes at man i Rakkeby kun har til og med 7. klasse. Derefter bliver eleverne fra flere skoler samlet i Vrå for at gå de sidste år i skole der.
- August 1992 - Jeg starter på Teknisk skole i Ålborg. (I ved, den skole hvor de sætter eget personale og læreren med på deres kurser for at få nok elever på selvsamme kurser til at de kan opnå støtte.) Her tager jeg første og anden skoleperiode af gartneruddannelsen.
- Juli 1993 - Jeg er færdig på Teknisk skole i Ålborg, (I ved, den sko....) og har endnu ingen læreplads. Derfor havner jeg på bistandshjælp og kommer ud som Ung (Dum?) i arbejde i Vensyssel Plantege i Løkken.
- Oktober 1993 - Jeg får en læreplads på en mindre planteskole lidt uden for Silkeborg hvor der blev lavet frugttræer. Det betød jo samtidig at jeg flyttede hjemmefra... Et værelse, køkken og badeværelse til en billig penge. Hjem hver weekend, 3 timer med tog/bus. Og det var virkelig hver weekend jeg var hjemme. De eneste mennesker jeg kom til at kende dernede var mester, hans familie og min husvært...
- August 1994 - Jeg starter tredie skoleperiode af gartneruddannelsen på Beder Gartnerskole. Og fandt ud af at os som havde haft de første 2 skoleperioder på Ålborg tekniske skole (i ved, den skole....) ikke vidste ret meget i forhold til dem som havde haft dem på Beder. (Aner man en pointe et eller andet sted?)
- Oktober 1994 - Jeg er færdig på Beder Gartnerskole og flytter igen hjem til far og mor, men har ingen læreplads. Havner igen på bistandshjælp og bliver igen sendt ud som Ung (dum?) i arbejde, denne gang på Vrå Kirkegård. Et rimeligt godt sted at arbede.
- 13 Marts 1995 - Den dygtige skolevejleder/ungdomsvejleder i Løkken-vrå kommune var overbevist om at det rigtige sted for mig var en planteskole, siden det nu var gartner jeg ville være. Så han fik mig sendt ud på Hjørring Planteskole med noget kommunalt tilskud.
- Juni 1995 - Jeg bliver rigtig ansat på Hjørring Planteskole.
- November 1995 - Fyret fra Hjørring Planteskole
- Marts 1996 - Ansat på Hjørring Planteskole
- November 1996 - Fyret fra Hjørring Planteskole
- Marts 1997 - Ansat på Hjørring Planteskole
- 21. maj 1997 - Jeg får kørekort
- November 1997 - Fyret fra Hjørring Planteskole
- Marts 1998 - Ansat på Hjørring Planteskole
- November 1998 - Fyret fra Hjørring Planteskole
- Marts 1999 - Ansat på Hjørring Planteskole
- September 1999 - Hyret til at skrive en ugentlig artikel om haven til Landsbladet. Jeg blev faktisk hyret på baggrund af den hjemmeside du kigger på :-)
- November 1999 - Fyret fra Hjørring Planteskole
- 17 maj 2000 - Jeg bliver ansat på Hjørring Kirkegård. Et rigtig godt sted at arbejde og til trods for hvad man måske skulle tro er arbejdet på en kirkegård ret afvekslende.
- 1. december 2000 - Fyret fra Hjørring Kirkegård.
- December 2000 - Skrev min (foreløbigt?) sidste artikel til Landsbladet. Hvor mange kan prale af at have fået slået deres julekort sammen med deres fyreseddel? Nå, jamen så er jeg da en :-)
- Marts 2001 - Ansat på Hjørring planteskole.
- 30. august 2001 - Køber min første bil - en Wv Taro 2.4D X-cab. Onde tunger påstår at nu er det for altid slut med at få råd til noget som helst nogensinde igen. Hvilket indtil nu lyder meget rigtigt...
- Oktober 2001 - Fyret fra Hjørring Planteskole.
- August 2002 - Ansat hos Staudemarken i Birkelse
- September 2002 - Fyret fra Staudemarken (..eller, ansættelsen var fra starten af kun tidsbegrænset)
- November 2002 - Ansat på Hjørring Ny Planteskole Aps
- 1. September 2005 - overtager ejendommen Rakkebyvej 334, Rakkeby